Konkurspilen peger igen opad
- Vi ser en stigning i antallet af konkurser på 4 procent i juni. Ingen signifikant udvikling, men dog en indikation af, at virksomhederne endnu ikke kan slække på de forholdsregler, der er sat i værk for at modstå tab. Likviditeten er under pres, og virksomhederne lever fortsat med store risici, siger kommunikationsdirektør Kim Bach, Experian. Ifølge Dansk Erhverv viser den sæsonkorrigerede udvikling fra maj til juni 2012 en stigning på hele 7 procent.
- Især de små og mellemstore virksomheder sidder i en dobbelt skruestik. Dels rammes de af den generelt svage efterspørgsel på hjemmemarkedet, og dels oplever de særdeles vanskelig adgang til kredit og likviditet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv