23948sdkhjf

Opel Combo

Den ny Opel Combo varebil kan fås i to længder og to højder samt en lastkapacitet på op til 1 tons
For nylig introducerede Opel sin tredje generation af Combo, som formentlig fejrer Danmarkspremiere i denne udgave af Mester Tidendes og Licitationen - Byggeriets Dagblads gruppetest.

Den nye Opel Combo-varebil udfylder et hul i udbuddet af varebiler mellem Zafira Tourer Flexivan og Vivaro. Og nyheden kan betragtes som en af de mest alsidige varebiler i sin klasse med to forskellige længder og højder.

Combo er baseret på stort set samme produktpallette som Fiat Doblo, der vandt titlen “International Van of the Year 2011". Med introduktionen af den nye Combo er det Opels ambition at få en endnu større andel af markedet for varebiler både i Europa og i Danmark.

Den nye Combo har et bredt udvalg af karrosserivarianter, der omfatter to akselafstande og to taghøjder. Den nye produktkollektion består også af et bredt udvalg af motorer og gearkasser.

Fire forskellige motorer

På det danske marked har kunder til Combo valgmulighed mellem fire dieselmotorer, der alle er udstyret med brændstofbesparende Start/Stop-teknologi. Basisversionen med 1,3 CDTI motor er udstyret med ecoFLEX mærke som en indikation af, at den kører længst på literen af alle motorversioner.

Motorprogrammet består af en 1,3 CDTI dieselmotor på 90 hk, to 1,6 CDTI motorer med henholdsvis 90 og 105 hk og en 2,0 CDTI på 135 hk.

I kombination med 1,6 CDTI motoren med 90 hk har Combo 5-trins semi-automatisk Easytronic gearkasse, mens det resterende motorprogram er kombineret med manuelle gearkasser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082