23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SYDDANMARK

KOLDING: Kolding Byråd har besluttet at bruge lidt mere end to mio. kroner på et dagcenter i Bredgade 20 i Kolding, hvor senhjerneskadede kan få hjælp.

REGION MIDTJYLLAND

BRANDE: Brande Højskole har planer om at bygge en ny fløj på fire etager, så antallet af elevværelser kan udvides, skriver Herning Folkeblad.

Det er planen, at antallet af værelser med udvidelsen skal øges fra 48 til 72. Højskolen regner med, at der skal investeres omkring 12 mio. kroner i udvidelsen.

Højskolen har ikke nået hastværk med udvidelsen, men har dog allerede søgt Ikast-Brande Kommune om at få en dispensation fra gældende lokalplan, der ikke tillader en fire etagers bygning i byen. Højskolen forestiller sig, at man kommer i gang med byggeriet næste år.

Der findes endnu ingen endelige tegninger, men der tales om en bygning, der skal opføres som en halvbue og placeres i forlængelse af de tre eksisterende næsten runde bygninger.

HOLSTEBRO: Holstebro Kommune har solgt en stor byggegrund i Enghaven midt i Holstebro til entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard A/S.

Dermed er et nyt center på 20.000 kvm og med cirka 50 butikker et stort skridt nærmere på at blive realiseret. I tilknytning til butikscentret er det planen at opføre 8.000 kvm til bolig og erhverv.

Nu går A. Enggaard A/S og deres partner braaten+pedersen, som har specialiseret sig i at udvikle shoppingcentre, videre med konceptet for butikscentret. I løbet nogle få uger skulle de første skitser og modeller være klar. Bygherren samarbejder også med arkitektfirmaerne Atra Arkitekter A/S fra Holstebro og Årstiderne Arkitekter fra Silkeborg om udformningen af butikscentret.

RESEN: Struer Byråd har godkendt, at et forslag til lokalplan for Resen gl. skole fremlægges til offentlig høring.

I forbindelse med strukturomlægninger indenfor skoleområdet blev Resen Skole nedlagt som undervisningssted i 2011. En mindre del af bygningerne har siden været i brug til forskellige sognegårdsaktiviteter og fritidsformål. Som en følge heraf har Byrådet besluttet at sælge skolen med vilkår om, at der stilles lokaler til rådighed for disse fritidsaktiviteter.

Der er på denne baggrund udarbejdet et forslag til lokalplan for ejendommen. Forslaget giver mulighed for, at bygningerne kan indrettes og anvendes til fritidsaktiviteter, kursusvirksomhed, kontorer, ikke-genegivende erhverv samt enkelte boliger. Der gives endvidere mulighed for, at der kan opføres bebyggelse på den eksisterende boldbane.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095