Murstensbyggeri kan få et comeback
De skrappe energikrav til bygninger frem mod 2015 og 2020 kan give bagslag i form at dårligere indeklima. Faktisk i en grad så direktøren for Murerfagets Oplysningsforbund forudser en stigende tilbagevenden til tegl og mursten
Rapporten peger på, at mursten er en sikker investering. Tegl er et modstandsdygtigt byggemateriale, der holder længst og med næsten intet vedligehold.
Undersøgelsen viser, at når man tager vedligeholdelsen og levetiden med i betragtning, er det ikke længere billigere at bygge træhuse.
- Dertil kommer, at folk med træhuse skal være opmærksomme på, hvordan træet har det, huske at give huset oliefarve og tjekke, om der er tegn på råd eller svamp. Har du et muret hus, behøver du ikke tænke på den slags, siger Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.
- Når man står over for at skulle bygge hus, er det en god idé at tænke langsigtet. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at vi lever stadig længere. Den gennemsnitlige levealder er steget med 1,8 år siden 2001 og er nu på cirka 80 år. Det stiller større krav til vores byggematerialer, hvis levetid også skal være længere, mener han.
Alt for tætte huse
Den nyudnævnte direktør i Murerfagets Oplysningsråd, Michael Østrup Møller, bliver gerne på sin egen banehalvdel.
Han understreger over for Licitationen, at han ikke har noget ondt at sige om træhuse.
- Vi har jo eksempler på gamle kongsgårde fra Vikingetiden, der stadig står. Men mursten holder længere end de fleste træhuse, og totaløkonomien i forhold til drift og vedligehold er bedre. Det er de færreste træhuse, med mindre de er lavet i fuldtømmer, der holder i mere end 40 år, siger han.
Michael Østrup Møller ser fremtidens krav til tæthed som det største probleme for træhuse.
- De nye krav betyder, at du vil være nødt til at fore det med plastic. Og det betyder, at indeklimaet bliver dårligere og dårligere. Og ser vi på 2015 og 2020-kravene er tætheden så voldsom, at du bliver nødt til at stole på computerstyret ventilation. Det kan give risiko for, at folk bliver syge af at bo der, siger han.
Regneark vs virkelighed
Fra en snak med en repræsentant for Norske Statsbyg ved han, at der nu er stærke kræfter i gang i Norge med at vende tilbage til anbefalinger af det, man har kendt før, herunder tegl og mursten.
- For én ting er, hvad der fungerer i ingeniørernes regneark, noget andet er, hvad der virker i praksis ude i familierne. Skal vi følge 2020-kravne, kommer vi til at bo i et miljø hvor vi ikke kan lukke vinduet op. Og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Michael Østrup Møller.
Han ser egentlig ikke bygninger fra 1930-1970 som et stort problem, bortset fra, at de mangler vedligeholdelse. De er hverken dårligt bygget eller lider under dårlige materialer.
- Problemet er det, der er bygget siden 1986. Der begyndte tvisten mellem det sunde hus og det tætte hus. Og det bliver værre og værre. Det frygtelige byggeboom fra 2003-07 har givet nogle skadevirkninger, som vi vil slås med længe endnu. Håndværkere var ikke dygtige nok og samtidigt skulle man i en stresset stemning leve op til de mange tæthedskrav, siger han.
Det ansvarlige hus
Den nye direktør i Murerfagets Oplysningsforbund mener, at man i stedet for at tale om det lidt luftige begreb “bæredygtigt byggeri", hellere skal tale om "et ansvarligt hus".
- For det handler blandt andet om at genbruge sten.Der findes et udmærket firma på Fyn, der henter brugte mursten på byggepladser, renser dem og sælger dem. På den måde kan du få noget unikt, der ikke ligner sten, man fremstiller i dag, siger han.
Kalk- og Teglværksforeningen mener, at levetid og vedligehold er vigtige faktorer, der skal tages i betragtning, når man skal bygge nyt hus. Der er nemlig stor forskel på de forskellige byggematerialers egenskaber. Holdbarhed og lav vedligeholdelse (durability) bør prioriteres højt i forhold til økonomien, men også boligens arkitektur, stil og udtryk har betydning. Teglsten ældes med ynde og får en patina, som kun bliver smukkere med årene. mener Tommy Bisgaard.
