Store glaspaladser kan være fortid
Forsker vurderer at der bliver bygget færre store glashuse end tidligere, og det kan være godt nyt for indeklimaet
Nordea på Christianshavn, den Sorte Diamant og Allers flagskib på Havneholmen i København er blandt eksemplerne på de arkitektonisk smukke glasbyggerier. Men netop Allers glasbygning kan være blandt de sidste, der bliver opført i Danmark, hvis man skal tro en byggeforsker.
For bygherrerne dropper i stadig højere grad glasbyggerierne, der har et dårligt indeklima, og som i stort set alle tilfælde fuldstændig sprænger rammen for det lovlige energiforbrug.
- Det er min klare vurdering, at der bygges færre glashuse nu end for blot ét år siden, fordi ingeniører og arkitekter har fået en øget bevidsthed om, at de simpelthen ikke kan holde energirammen i glasbygningerne, siger Kjeld Johnsen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Sauna om sommeren
Hos organisationen Go’ Energi er der tilfredshed med, at færre virksomheder opfører de energislugende glashuse.
Erfaringen viser blandt andet, at bygningerne bliver meget varme om sommeren, og det giver store udgifter til at køle og ventilere. Samtidig går varmen ud over de svedende medarbejderes produktivitet.
Om vinteren er der det modsatte problem – frysende ansatte og store varmeudgifter.
- Vi hilser det velkomment, at virksomhederne nu sadler om og finder på bedre alternativer end de store glaspartier. Har du først valgt store glasflader, har du næsten bedt om problemer med indeklima og energiforbrug, siger Thomas Drivsholm, der er projektleder i Go’ Energi.
Svært at styre
Det udsagn kan Carsten Nielsen, afdelingsleder i ejendomsselskabet Dan-Ejendomme, skrive under på.
Dan-Ejendommes hovedbygning i Hellerup er et glashus fra 2002 på cirka 21.000 kvm. Her har virksomheden kæmpet en hård kamp for at holde energiforbruget nede og sikre medarbejderne gode forhold indenfor.
Sidste år scorede virksomheden bundkarakterer i en undersøgelse af indeklimaet i 17 bygninger.
- Nu er indeklimaet blevet bedre, og vi holder energirammen – som den eneste ud af otte andre virksomheder i glasbygninger, som vi udveksler erfaringer med. Men det er kun fordi, vi arbejder meget systematisk med vores energiforbrug, siger Carsten Nielsen.
Dan-Ejendomme holder blandt andet nøje øje med anlægget, der styrer ventilation og varme. Ingen får lov at ændre indstillingerne, uden at årsagen til den ønskede ændring er analyseret først.
Andre tiltag i Dan-Ejedenomme er lavpraktiske og handler for eksempel om, at medarbejderne skal flyttes fra vinduerne, hvor de fungerer som levende solfangere på en varm dag.
For andre virksomheder i glashuse er erfaringen fra Hellerup et eksempel til efterfølgelse.
- Der bliver bygget færre glashuse, og det er logisk, for ofte kan man ikke håndtere det, siger Carsten Nielsen.
