23948sdkhjf

Sydjyske havne ramt af returløb

En række af de sydjyske havne har døjet med oversvømmelser i kølvandet på den første januarstorm
Vandet stod over kajkanterne i flere af havnene på den syd- og sønderjyske østkyst, efter at sidste uges stormvejr havde lagt sig.

En af dem, der fik halvanden meter vand i baghaven, var den tidligere stads- og havneingeniør i Aabenraa Kommune, Leif Leick, der bor lige ned til åen i Aabenraa, hvor han kunne se ænder svømme rundt.

Aabenraa er også i farezonen i fremtiden og er således på top 10 listen over de mest udsatte steder for generel vandstigning i Danmark.

I Haderslev Havn valfartede byens borgere til havnen for at se oversvømmelsen.

Haderslev Havn er én stor byggeplads i forbindelse med omdannelse af havnen fra erhvervs- og trafikhavn til en attraktiv bydel med boliger og erhverv med udgangspunkt i en masterplan udarbejdet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Her er der siden taget hul på byggeplaner for en milliard kr.

Aktuelt opfører MT Højgaard to byggerier til hver over 100 mio. kr.; dels et nyt VUC center og dels et regionalt udbetalingscenter for ATP.

Desuden opføres et privat kontorbyggeri, almene boligbyggerier, seniorbofællesskab, et skateranlæg, der anlægges kanaler, havnepromenade, gang- og cykelstier samt anlæg, der skal holde de nye bebyggelser fri af fremtidige oversvømmelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094