Derfor er privat bedst
Det er altså ikke tale om reelle skattelettelser, men skatteomlægninger, og det skyldes en grundlæggende uvilje hos politikerne mod at spare på de offentlige udgifter. Der burde ellers være nok muligheder at tage fat på ud af et budget på 1.000 mia. kr. Samtidig tilføres en lang række opgaver årligt pr. automatik flere midler via en procentmæssig opskrivning. Der er altså ingen behov for konstant at profitoptimere opgaverne, som det er tilfældet i en privat virksomhed.
Igen og igen peges der på mulighederne for at konkurrenceudsætte og udlicitere de opgaver, der i dag pr. automatik og som monopoler udføres af den offentlige sektor selv. Men det afvises ofte med påstande om, at det offentlige selv kan udføre opgaverne billigst, fordi der ikke skal være en fortjeneste til ejerne på medarbejdernes indsats.
Konkurrence er ifølge politikerne godt for samfundet, men kun når det gælder private ydelser og varer. Det er noget slemt sludder og en reminiscens fra socialismens kronede dage i sidste århundrede.
Man behøver ellers ikke lede længe for at finde de gode argumenter for konkurrenceudsættelse og deraf følgende privat opgaveløsning:
1. Private virksomheder må lukke og slukke, hvis de ikke lever op til kundernes forventninger.
2. Konkurrencen sikrer billigste og bedste løsning i forhold til de eksisterende økonomiske midler.
3. Uden at levere et ordentligt produkt til kunderne, er der ingen fortjeneste.
Den offentlige sektor skal derfor i langt højere grad styres af markedslignende mekanismer, der er uafhængige af den nuværende monopoltilstand og kan søge løsningerne over alt på markedet uden hensyntagen til, hvem der løser opgaverne. Det vil samtidig betyde, at en effektiv ledelse er grundlaget for opgaveløsningen. I private virksomheder har det konsekvenser for ledere, der ikke lever op til forventningerne. Konsekvens er en mangelvare i den offentlige sektor, hvor der i stedet er kø ved håndvaskene, når projekter slår fejl.
Selvfølgelig kan der skabes økonomisk råderum til ægte skattelettelser gennem besparelser, hvis politikerne har mod og vilje dertil. Desværre mangler de begge dele; ingen nævnt, ingen glemt.
