23948sdkhjf

Suger sig fast i altanplader

Artex Byggeentreprise A/S havde en udfordring med at udskifte 550 kg tunge altanplader. VMC Pitzner fik fremstillet sugeåg til kran, så opgaven kunne løses
Meget begrænset plads og vanskeligheder ved at benytte sædvanlige løfteredskaber fik VMC Pitzner til at gå efter en skræddersyet løsning til byggefirmaet Artex Byggeentreprise A/S, så 30 altanplader på hver 550 kg kunne udskiftes hurtigt og sikkert.

VMC Pitzner fik én af sine leverandører til at fremstille et sugeåg, der kunne anvendes på en af VMC Pitzners Maeda-kraner, som Artex havde lejet til opgaven. Samtidig skaffede VMC Pitzner en kranfører med stor erfaring, så altanpladerne kunne løftes sikkert ind på plads.

- Vi havde en opgave med at udskifte de 30 altanplader i beton. Ud over vægten på 550 kg havde vi også den udfordring, at der ikke var meget plads at arbejde med. De skulle derfor løftes direkte ind på plads. Under prøvemontagen havde vi besvær med at få frigjort løfteudstyr, men via en kontakt til betonfabrikken blev vi opmærksomme på muligheden for at benytte vakuumredskaber, fortæller administrerende direktør Torben Odgaard fra Artex.

Dialog løste problemet

- Jeg talte med Kern Wandall fra VMC Pitzner om det, og han fik fremstillet et sugeåg, som vi kunne løfte altanpladerne med, og det gik rigtigt fint og hurtigt, da vi først havde grejet klar. Vi har haft et rigtig udmærket samarbejde med Pitzner om denne opgave, fortæller Torben Odgaard.

- I dette tilfælde har vi fået udstyret fremstillet specielt til denne opgave, og vi kan også anvende det efterfølgende til udlejning sammen med vore kraner. Når vi har en kunde, som har specialopgaver, så er vi gerne med til at tænke i specialløsninger. Vi arbejder meget løsningsorienteret, og derfor var vi også klar til at hjælpe med at finde en kvalificeret kranfører i vores netværk. For os er det vigtigt, at vi kan hjælpe vore kunder til at opnå høj rentabilitet i deres projekter, siger Kern Wandall.

Artex Byggeentreprise A/S har som speciale at ombygge og forbedre såvel boliger som erhvervsejendomme. De typiske projekter køres som hovedentreprise, og de vindes som regel gennem indbudte licitationer. Udbyderne er både offentlige instanser og boligselskaber, arkitekter og rådgivende ingeniørfirmaer.

Fleksible løsninger

Artex har specialiseret sig i projekter i én til 15 millioner kroners klassen og beskæftiger omkring 30 medarbejdere i tømrer-/snedkerafdelingen og malerafdelingen.

Artex har gennem mange år været kunde hos Corona Pitzner, mens samarbejdet med VMC Pitzner er af nyere dato.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099