23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

HERLEV: Når Disa flytter fra Herlev Hovedgade senest til sommer, vil grundejeren Nordicom A/S skabe et 40.000 kvm stort butikstorv med forretninger med såkaldt pladskrævende varer, skriver Herlev Bladet.

Projektet, indtil videre kaldet Store Torv, går ud på at omdanne Disa-grunden til en handelsplads med butikker, der skal konkurrere med store udvalgsbutikker i Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup. Derudover lægges der op til etablering af tre dagligvareforretninger og et spisested på grunden.

Nordicom A/S samarbejder med Årstiderne Arkitekter om projekt Store Torv.

REGION MIDTJYLLAND

SØFTEN: Sammen med Søften-Foldby Menighedsråd inviterer Favrskov Kommune til et borgermøde om Søften midtby og en ny sognegård. Mødet foregår 18. januar.

På mødet vil Favrskov Kommune præsentere de indledende idéer til en kommende planlægning for Søften midtby, og Søften-Foldby Menighedsråd står for at præsentere planerne for en ny sognegård.

SILKEBORG: Sølystskolen i Silkeborg går til sommer i gang med en modernisering. Der skal opføres 3.100 nye kvm på skolen. Samtidig skal der rives en del ned, så netto bliver skolen udvidet med cirka 800 kvm, og i alt skal der investeres omkring 63 mio. kr.

Opgaverne bliver om kort tid udbudt i licitation, og byggeriet forventes herefter påbegyndt til august. Hvis byggefasen forløber normalt, kan skolen stå klar i sin nye form i januar 2014, skriver Midtjyllands Avis.

RANDERS: Randers Byråd har besluttet at sende et forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring. Forslaget er første skridt på vejen til at få skabt mulighed for et nyt stort butiksområde i Paderup.

HORNSLET: Hornslet får nu mulighed for nyt byggeri i Midtbyen. Ejendommen Tingvej 16, på hjørnet af Tingvej og Nyvej i Hornslet, har stået tom siden 2007. Fra flere sider har der været peget på ejendommen som et oplagt emne for Indsatspuljen - puljen til nedrivning og forskønnelse af det fysiske miljø. Ejendommen er ubeboelig i kraft af den delvise nedbrydning, og ejeren har tidligere tilkendegivet, at en istandsættelse af ejendommen vil overstige, hvad der er økonomisk rentabelt.

Syddjurs Kommune har været i dialog med ejeren af ejendommen, Mikael Lykke Sørensen, om de fremtidige muligheder for grunden, og Udvalget for Plan, udvikling og kultur har sagt ja til at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af en bebyggelse, der dels arkitektonisk spiller sammen med kulturhuset KOM-BI, og dels gør det muligt at udnytte, at der på ejendommen allerede i dag må bygges i to en halv etage.

region nordjylland

lindholm: Der er udsigt til, at den gamle cenmentfabrik kaldet Katedralen, på Lindholm Brygge bliver revet ned og erstattet af boliger.

Nørresundby Boligselskab og Sundby-Hvorup Boligselskab har hver især planer om at opføre 100 ungdomsboliger på stedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109