23948sdkhjf

Maskinerne indtager alle nye huse

For at leve op til kommende energikrav, skal der indbygges klimastyringssanlæg
For at kunne leve op til de kommende energikrav bliver automatiske klimaanlæg og styret regulering af varme og køling en fast bestanddel af fremtidens huse.

I øjeblikket er det stadig muligt at snige sig udenom, men i 2015 gælder de stramme energikrav til nybyggeri, og den eneste realistiske måde at nå dem på er at anvende en ny form for intelligent styring af indeklimaet.

Hos SBi (Statens Byggeforskningsintitut) har forskningschef Søren Aggerholm svært ved at se, at det kan blive anderledes.

- Det er og bliver jo sikkert ikke et lovkrav, at man skal have en eller form for klimastyringsanlæg i nye bygninger. Men det bliver meget svært at leve op til de kommende energirammer, hvis der ikke er installeret en eller andet form for anlæg, siger Søren Aggerholm.

Eneste vej

Dette udsagn er de enige i hos producenterne af klimaanlæg i organisationen Dansk Ventilation.

Det er ikke overraskende, men organisationen slår samtidig fast, at det objektivt set er den eneste vej frem, ellers vil de danske enfamilies-huse ikke leve op til de kommende energikrav i 2015 og 2020.

Kravene er vedtaget af politikerne for at minimere brug af de fossile brændstoffer, så Danmark kan leve op til løftet om nedbringe CO2-udslippet med 20 procent i 2020.

- Det komme sikkert som en overraskelse for rigtig mange danskere, men der er ingen tvivl om at det bliver så godt som umuligt at leve op til energikrav, hvis man ikke installerer anlæg til styring af indeklima, som både kan sikre minimalt energispild samt et godt indeklima med den rette luftudskiftning. Husene bliver tættere og tættere, og hvis man skal have et sundt indeklima, skal der være en maskinel styring, siger direktør Christen Galsgaard, der er direktør i Dansk Ventilation.

Er på vej

Også hos Dansk Byggeri er man enig denne udvikling.

De nye større bygninger skal allerede nu have integrerede klimasystemer, men chefkonsulent i Dansk Byggeri, Niels Strange, mener dog også, at der er stadig flere nye enfamilies-huse, der har det.

- Jeg tror, at flertallet af nyopførte huse har en eller anden form for system til klimaregulering. Det er jo også en logisk udvikling, da energipriserne stiger, hvilket mange kan se disse dage på årsopgørelsen. Og det fører jo til handling, når der skal bygges nyt. Hvis der skal spares på energien, skal der en styring til, siger Niels Strange.

Så der er forandring på vej, og Dansk Ventilation og dens medlemmer vejrer morgenluft med gang i salget af forskellige typer anlæg.

Men direktør Christen Galsgaard forventer dog ikke, at de bliver løbet over ende af private kunder lige nu.

Maskin-angst

Ifølge Dansk Ventilation er det egentligt lidt underligt, men Christen Galsgaard mener, at der er en mærkelig modstand på dette område.

- Der er en eller anden form for angst hos danskerne for at få maskiner ind i husene. Men det er jo en irrationel angst, der beror på fordomme. Og den skal væk. Smarte klimaanlæg i husene kommer, og de kan ikke bare sikre en bedre økonomi, men også et bedre indeklima. Danskerne har i hvert fald intet valg, hvis fremtidens huse skal leve op til landets energikrav, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109