ATP vil være lækkerbisken for Junckers investeringsfond
ATP har store erfaringer med at investere i infrastruktur i et privat-offentligt samarbejde i udlandet.
- Vi har investeret i infrastruktur i rigtig mange lande, hvor vi er inde i offentligt-private partnerskaber. Men i Danmark er der en meget lille tradition for det, fordi der ikke har været et politiske ønske om det i større skala.
- Ude omkring i Europa er det i mange lande givet, at der er en privat part ind i offentlige infrastruktur investeringer, siger underdirektør i ATP, Ulrik Weuder til Ritzau.
ATP forvalter en formue på 600 milliarder kroner, og er en af de fem største pensionskasser i Europa.
ATP er dermed en af de bugnende pengetanke, som EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker formentlig har haft i tankerne, da han onsdag præsenterede en ny investeringsfond, der skal skabe arbejdspladser og sparke gang i økonomien i EU.
Initiativet lyder da også interessant i ørerne på underdirektøren. Men ATP vil ikke gå på kompromis med sit krav til afkast.
- Vi slækker ikke på vores krav om, at projekterne skal være finansielt økonomisk interessante for vores medlemmer, og det skal give et ordentlig afkast.
- Det handler ikke om, at vi skal ind og subsidiere. Det handler om projekter, der kan leve op til, at vi kan få det afkast, vi kræver, for den risiko vi tager. Men selvfølgelig vil vi kigge på det, der vil sikkert være projekter, der er interessante, siger Ulrik Weuder.
Spørgsmål: Har I konkrete krav til, hvor stort et afkast investeringer af pensionskundernes penge skal give?
- Vi har ikke et specifikt krav, vi ser på det enkelte projekt, men det er klart, at hvis det projekt, vi investerer i, skal bygges op fra bunden, er kravet til afkast højere, svarer Ulrik Weuder.
EU-Kommissionen forsøger sig med lokkemad for milliarder for at få private investorer til at sætte penge i projekter, der kan gavne vækst og beskæftigelse i EU.
Planen går ud på at sprøjte 2350 milliarder kroner ind i den nye investeringsfond, EFSI, der bliver stillet til rådighed for projekter, der skal vurderes af et panel af uafhængige eksperter.
EU stiler med en garanti på 119 milliarder kroner, mens Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kommer med 37 milliarder kroner.
/ritzau/
