Slidte og beskidte stengulve kan undgås
Et stengulv kan nemt fremstå både kedeligt og beskidt efter mange års brug uden vedligeholdelse
Danske Stonetreatment har med flere års erfaring oplevet den samme tendens hos mange danske virksomheder, nemlig at deres stengulve alt for ofte fremstår kedelige og beskidte på grund af misvedligeholdelse, brug af forkerte rengøringsmidler og rengøringsmetoder.
- Situationen er den samme hos rigtig mange virksomheder, som vi besigtiger, nemlig at det ikke ser ret pænt ud, hvilket trækker ned på virksomhedens helhedsindtryk. Det skyldes generelt, at der bliver brugt de forkerte rengøringsmidler, som enten ødelægger gulvet, eller ikke får rengjort det ordentligt, siger indehaver af Stonetreatment, Jon Walther Jensen
Indbydende gulve
Med de mange års erfaring og kendskab til alle former for natursten, prøver Stonetreatment både gennem rådgivning samt rengøring og vedligeholdelse at få gulvene til at være indbydende igen.
Forløbet er typisk, at Stonetreatment besigtiger kundens gulv og derefter prøvetester produkterne for at opnå det bedste resultat. Derefter behøver Stonetreatment blot at vedligeholde gulvet en-to gange årligt.
Ordningen betyder, at virksomheden er garanteret en høj kvalitet af rengøring. Det betyder også, at det rengøringspersonel, der står for den daglige rengøring, bliver uddannet i brugen af Stonetreatments produkter, for på den måde at sikre, at overfladerne ikke bliver fejlbehandlede.
- Ved at uddanne det respektive rengøringspersonel, kan vi sikre at rengøringsmetoderne er fagligt korrekte. På den måde er det en vindersag for alle, da vi som virksomhed ikke tager arbejdet fra andre og virksomhederne er tilfredse, fordi gulvet fremstår pænt og præsentabelt. Desuden slipper virksomhederne for at investere i et nyt gulv, fordi de forlænger levetiden på stenen med denne vedligeholdelsesmetode, siger Jon Walther Jensen.