Energimærkning mangler handling
Svaret er desværre, at der ikke er nogen klare tegn på, at energimærkerne fører til energibesparelser, som ikke ville være gennemført alligevel. Det viser flere tidligere evalueringer af energimærkerne, og en række justeringer af ordningen ændrer umiddelbart ikke ved det billede. Målet med at energimærke vores bygninger er ellers at synliggøre energiforbruget og netop give boligejere og andre bygningsejere viden om, hvordan de kan gennemføre energibesparelser.
I kommunerne er begejstringen for energimærkningen heller ikke overvældende. En rundspørge foretaget af Kommunernes Landsforening (KL) viser, at mindst 25 kommuner fortsat ikke har energimærket deres bygninger – det til trods for at det har været et krav siden 1. juli 2009. Og samtidig mener kommunerne generelt, at de får for lidt ud af at lave energimærkningen i forhold til de ressourcer, de skal bruge på at få lavet mærkerne.
Der er dog ingen vej uden om energimærkningsordningen, som er blevet en del af EU’s lovgivning, så vi kan lige så godt få det bedste ud af den. Heldigvis er der flere muligheder for at forbedre ordningen, så energimærkerne bliver mere praktisk anvendelige og langsigtede for bygningsejerne.
Vi kender det alle sammen. Der er rigtig mange ting at foretage sig, når der købes nyt hus eller lejlighed. Køkkenet trænger måske til en kærlig hånd, taget bør måske skiftes snart og så videre. Energirenovering er måske ikke altid det, der kommer først i vores tanker – men i takt med de stigende energipriser, er der ingen tvivl om, at energiforbedringer af vores bygninger bliver en bedre og bedre investering – for ikke at tale om de åbenlyse fordele, der kan være i form af bedre indeklima.
Derfor er der også behov for, at bygningsejerne har et ordentligt værktøj, som kan levere den nødvendige viden om, hvad der er af muligheder for energiforbedringer af bygningen.
Energimærkerne, som allerede skal udstedes for bygninger ved salg eller udleje af lejligheder og nybyggeri, skal ikke blot lægges i skuffen, efter de er udarbejdet, men de bør benyttes aktivt af bygningsejeren gennem hele bygningens levetid.
Dagens energimærker, som typisk gælder syv eller 10 år, bør derfor videreudvikles til fremadrettede handlingsplaner for energiforbedringer af bygningen.
Potentialerne for energibesparelser er størst for bygninger opført før 1979, hvor der ikke blev stillet energikrav til bygningerne i bygningsreglementet. Det drejer sig om 75 procent af vores bygninger. Der bør på den baggrund differentieres mellem energimærkningen af bygninger fra før 1979, som bør indeholde en omfattende handlingsplan, og bygninger efter 1979, hvor EU’s krav til energimærkerne kan være tilstrækkelige.
I takt med strammere energikrav og den teknologiske udvikling kan det - om for eksempel 10 år - evalueres, om også bygninger fra efter 1979 bør have et energimærke med en uddybet handlingsplan.
Handlingsplanen i energimærkerne for bygninger fra før 1979 kan erstatte den energiplan, som energimærkerne skal indeholde i dag.
Det indebærer, at i stedet for, at mærket blot indeholder en oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger her og nu eller ved renovering, skal der laves en plan med en række faser for forbedringsmuligheder, hvor der også tages højde for den fremtidige energiforsyning for bygningen, bygningsejerens økonomiske muligheder, udviklingen i energipriserne, bygningsdelenes restlevetid, forskellige ambitionsniveauer med videre.
Den måde, bygningen vil blive opvarmet på med energi i fremtiden, vil i høj grad være relevant for, hvilke løsninger der kan være den rigtige for en bygningsejer, når der skal renoveres, skiftes fyr eller lignende.
Udbygger kommunen med fjernvarme i det område, bygningen er placeret, kan det måske bedre betale sig at vente med at udskifte naturgasfyret, til fjernvarmen udbygges. Kommer der ikke fjernvarme i området, bliver en række isoleringstiltag mv. måske mere rentable i takt med, at energipriserne stiger, og når fyret skal skiftes kan muligheder som solvarme eller varmepumper måske betale sig.
Vi ved, at der politisk er enighed om, at vores el- og varmeforsyning skal være uafhængig af fossile brændsler som naturgas, kul og olie i 2050, og hvis det står til regeringen allerede i 2035.
Det har betydning for, hvilke energiforbedrende tiltag, der er fornuftige – både teknisk og økonomisk – i vores bygninger. Der er derfor et stort behov for, at kommunerne kommer i gang med deres strategiske energiplanlægning, så energikonsulenterne også kan inddrage den fremtidige forsyningsform i en handlingsplan for bygningen.
Når nu regeringen har bebudet, at en ny energirenoveringsstrategi skal være færdig inden udgangen af 2013, så er det oplagt også at tage fat på en forbedring af energimærkningsordningen.
Dansk Byggeri står klar til at komme med indspark, så vi for alvor kan få lavet en ordning, der ikke blot koster penge og administration, men som rent faktisk også fører til handling hos den enkelte bygningsejer.
Vi kommer ikke uden om, at der skal tilvejebringes et langt bedre grundlag for energieffektivisering af bygninger, der tager afsæt i, at bygningsrenovering og energiforbedringer bør gå hånd i hånd for at være rentable. Får vi skabt et ordentligt grundlag, der udfolder mulighederne og anviser en faseopdelt plan, så kan bygningsejerne langt bedre disponere og træffe kloge valg for fremtiden.
