23948sdkhjf

MT Højgaard har norsk succes

Tre bolig- og idrætsprojekter er blandt de sidst tilkomne i ordrebogen for MT Højgaards norske afdeling, der nu tæller 10 mand
Et stort boligprojekt ved Oslos gamle lufthavn Fornebu, en idrætshal uden for Oslo og et nyt lejlighedskompleks i Drammen er blandt de seneste projekter, som MT Højgaard har vundet i Norge.

Dermed er MT Højgaard kommet et stort skridt videre i sin plan om at erobre en del af det boomende norske bolig- og erhvervsbyggeri, efter MT Højgaard etablerede sin egen afdeling i Norge i sommeren 2011.

I et interview med det norske byggesite, Byggeindustrien - bygg.no, erklærer MT Højgaards norske chef, Karen Cecilie Bjørgum Møller, at Norge er et attraktivt marked for MT Højgaard.

- Vi mener, der er plads til en aktør som MT Højgaard på det norske marked. Vi har lang og bred erfaring, er kommet langt inden for udvikling af energirigigt byggeri og er gode til kunderelationer. Vi er meget tilfredse med de sidste projekter, vi har vundet og mener, det vidner om vort eksistensgrundlag i Norge, siger Karen Cecilie Bjørgum Møller til Byggeindustrien - bygg.no.

Tre projekter

Den 2. oktober vandt MT Højgaard forprojektet på Nadderud Arena i Bærum uden for den norske hovedstad. Det er en 5.500 kvm stor multihal tilpasset håndbold på højeste niveau, som har et budget på 83,5 mio. danske kroner kroner.

Samtidig har MT Højgaard netop vundet en del af Rolfsbukta-byggeriet ved den gamle lufthavn Fornebu. Det består af 33 lejligheder samt parkeringskælder på tilsammen 5.000 kvm. Her planlægger MT Højgaard at gå i jorden i løbet af de første måneder af 2013.

Endelig har Danmarks største entreprenørvirksomhed indgået en samarbejdsaftale med det norske ejendomsselskab Glitre Eiendom AS om projektering og opførelse af 35-37 lejligheder i den norske by Drammen.

Det bliver modulbyggeri, hvor danske Scandibyg, der er ejet af MT Højgaard, bygger modulerne på fabrik i Danmark og fragter dem til Norge.

- De projekter, som allerede er vundet, samt vores yderligere satsning i det norske marked gør, at behovet for flere ansatte øges. Vi regner med at fordoble staben i løbet af det næste år, siger Karen Cecilie Bjørgum Møller.

MT Højgaard Norge har i øjeblikket 10 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093