Minimesse hos Cramo i Lystrup
Udlejningsfirmaet Cramo A/S i Lystrup har allieret sig med en stribe leverandører og holder minimesse med præsentation af maskiner og materiel for fagfolk og private den 22. august
Derfor kan det være ganske udfordrende at holde sig ajour med de mange muligheder, som markedet for maskiner og materiel byder på. Cramo har valgt at hjælpe kunderne med at få et overblik ved at samle en lang række leverandører, som præsenterer det nyeste indenfor værktøj, materiel og maskiner i afdelingen i Lystrup den 22. august fra kl. 11.30 til 14.00.
- Den hastige udvikling betyder, at en del udstyr får nye anvendelsesmuligheder og nye features, som den travle håndværker eller gør-det-selv mand/kvinde måske ikke lægger mærke til eller har tid til at sætte sig ind i, fortæller afdelingsleder Henning Nielsen.
- Vi har anskaffet meget nyt udstyr med nye funktioner indenfor det seneste år. Vi har fået et nyt mærke minigravemaskiner og har i det hele taget meget fokus på udstyr til jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. Det handler blandt andet om maskiner til at grave, læsse, transportere og komprimere med.
- Vi har eksempelvis også fået nye affugtere, som er elektronisk styrede og dermed har en række indstillingsmuligheder, der gør dem mere effektive. Ved Minimessen er der mulighed for at få besvaret spørgsmål og få udstyret demonstreret af leverandørernes egne specialister, fortæller Henning Nielsen.
Leverandørerne til minimessen repræsenterer mange typer materiel lige fra el-værktøj til varebiler. Blandt udstillerne er Hitachi, Erenfred Pedersen, Wacker-Neuson, Stemas, SmartLift, Dynajet, Husqvarna, Ottensten, Elmodan og Ejnar Hessel.