23948sdkhjf

Bygningen titter frem under græsset

MT Højgaard har afleveret ny udstillingsbygning til Moesgaard Museum i Aarhus
Efter knapt tre års byggeri har MT Højgaard overdraget en 15.000 kvm stor udstillingsbygning til Moesgaard Museum i Aarhus.

Den nye udstillingsbygning glider ind i det smukke guldalderlandskab og titter frem under et græsdækket skråtag på næsten 13.000 kvm, som kommende museumsgæsterne frit kan vandre rundt på som en naturlig del af landskabet.

Den enorme tagflade bæres af et stort og komplekst søjle-bjælkesystem.

- Konstruktionen er lavet, så den muliggør store udstillings- og publikumsarealer. Det var naturligvis udfordrende, fordi bygningen også rummer mange fald og indbyggede terrasser, så det kræver enorme tolerancer. På grund af formen var der også mange udfordringer med for eksempel at sikre en ordentlig tæthed, så det har været et rigtig spændende byggeri at være en del af, fortæller Dieter Prahm, der er projektchef i MT Højgaard.

Den mærkbare stolthed over byggeriet blandt håndværkere og byggeledere er smittet af undervejs på museets direktør, der også er meget glad for den nye bygning.

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med MT Højgaard under byggeriet, og det har været en stor oplevelse for mig personligt at få et forhold til håndværkerne på pladsen og mærke, hvor glade de har været for at arbejde på huset, siger museumsdirektør Jan Skamby Madsen.

Åbner til oktober

Udstillingsbygningen er designet af Henning Larsen Architects, og ud over udstillingsarealer rummer bygningen en museumsbutik, café, særlige rum til skoleformidling, et auditorium med plads til 250 personer, konferencefaciliteter og mange små oaser til forskellige formål.

MT Højgaard har stået for råhus- og apteringsentrepriserne på opførelsen af den nye udstillingsbygning, mens installationsentreprisen blev udført af Lindpro.

Moesgaard Museums nye udstillingsbygning indvies af Dronning Margrethe den 10. oktober og åbner for offentligheden dagen efter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078