Stort skridt mod en havnetunnel
Transportministeriet og Københavns Kommune er enige om at en havnetunnel kan løse nogle af Københavns trængselsproblemer - og også enige om tunnelens linjeføring
Transportministeriet og et flertal i Københavns Borgerrepræsentation er enige om en linjeføring - og kommunen mener, at en havnetunnel vil være en god løsning i forhold til hovedstadens trængselsproblemer. En havnetunnel vil kunne aflaste blandt andet de indre københavnske ringveje og vejnettet i det centrale København. Det skriver flertallet i et brev til Trængselskommissionen, som regeringen nedsatte, da betalingsringen bristede.
Transportministeriet peger på baggrund af en analyse fra Rambøll på en linjeføring, der så at sige fortsætter fra Nordhavnsvej, der nu er under etablering, i sænketunnel via Nordhavn til Refshaleøen og derfra i primært boret tunnel under Kløverparken, Amagerbro og Islands Brygge frem mod Sjællandsbroen og tilslutning til Amagermotorvejen. Det forventes, at der undervejs etableres fem-seks til- og frakørselsanlæg. Transportministeriet forventer, at havnetunnelen på sigt vil få en trafik på cirka 65.000 biler i døgnet.
Markant aflastning
Havnetunnelen er på Borgerrepræsentationens dagsorden i morgen torsdag. Der tegner sig forlods et klart flertal for den linjeføring, som Transportministeriet foreslår. Der er imidlertid også et stort og markant mindretal, som mener, at det er en helt forkert beslutning og at der i stedet skal investeres yderligere i kollektiv transport.
Overborgmester Frank Jensen er blandt de store tilhængere af havnetunnelen. Han og socialdemokraterne mener, at den vil styrke fremkommeligheden for pendlere og erhvervstrafik i regionen, der skal krydse København eller har endemål i det centrale København.
I det brev, som er gjort klar til Trængselskommissionen, skriver Frank Jensen på vegne af flertallet, at en havnetunnel vil aflaste Ring 2 og Ring 3 samt vejnettet i det centrale København, hvilket vil fremme mobiliteten i den øvrige del af vejnettet og give mere plads til busser og cykler.
“Havnetunnelen vil også bidrage til et bedre miljø i særligt de centrale dele af København, hvor partikeludledningen flere steder overskrider EU’s tilladte grænseværdier, da en væsentlig del af biltrafikken - herunder den tunge trafik - flyttes væk fra de tætbefolkede områder", skriver Frank Jensen.
Giver andre problemer
Både SF og Enhedslisten er imidlertid imod havnetunnelen, i det mindste på nuværende tidspunkt.
- Vi skal have grundstenen på plads, inden vi kan træffe en beslutning om en havnetunnel er en god ide - og med grundstenen mener jeg elementerne i vores trafikplan med kollektiv transport i form af metro, letbane, højklasset busløsning samt bedre forhold for cyklisterne i form af vores cykelsuperstier. Når det er på plads, kan vi tage diskussionen om en havnetunnel, siger SF’s Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester.
Hun mener samtidig, at man glemmer, at havnetunnelen vil give mere biltrafik i de bydele, hvor der kommer til- og frakørsler.
- Blandt andet på Østerbro og Amagerbro vil der blive skabt yderligere trafikal belastning, siger hun.
Der skal turbo på
Det er ikke mindst lobbygruppen Københavnertunnelgruppen, der gennem mere end 10 år har advokeret kraftigt for en havnetunnel som en østlig omfartsvej. Gruppen, der har repræsentanter for blandt andet de førende brancheorganisationer og fagbevægelsen, har hele tiden arbejdet for en tunnel placeret i selve havneløbet.
- Vi mener fortsat, at den bedste løsning er en tunnel på langs af havnen men vi har valgt en pragmatisk tilgang. Det vigtigste er, at der skabes en østlig ringvej. Det er nødvendigt med en sådan trafikal by-pass, siger Bo Sandberg, koordinator i Københavnertunnelgruppen.
Han hilser det velkomment, at Københavns Kommune nu både giver et positivt indspil til Trængselskommissionen og har valgt linjeføring.
- Samtidig er der postive meldinger fra potentielle investorer. Derfor peger flaskehalsen nu på Christiansborg, som nu skal nu sætte turbo på processen, siger han.
Tunnelen som OPP
Rambøll anslår, at havnetunnelen kan anlægges for 27 mia. kroner. Finansieringen kan tilvejebringes fra forskellige kilder som statstilskud, brugerbetaling, tilskud fra grundejere i de betjente områder samt ikke mindst OPP - Offentligt Privat Partnerskab.
Københavns Kommune opfordrer direkte Trængselskommissionen til konstruktivt at overveje etablering af en havnetunnel som et OPP med inddragelse af for eksempel institutionelle investorer. PensionDanmark, ATP og PKA har alle givet udtryk for, at de er parate til at deltage i finansieringen. I ATP siger man, at det ikke er størrelsen på investeringen, men betingelserne, der er afgørende, mens PensionDanmark vurderer, at investeringen i en havnetunnel har en sådan størrelse, er det kræver en kreds af investorer.
- Men det vil næppe blive et problem at finde tilstrækkelig med investorer, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen.
Han siger, direkte adspurgt, at det ikke gør nogen forskel for investeringen, om havnetunnelen bliver med eller uden delvis brugerbetaling.
- Det afgørende for et OPP er ikke betalingsformen, men at få skruet en model sammen, der kan udløse de fordele, der er ved OPP. Det omhandler blandt andet en optimering af vedligehold af tunnelen og en sikkerhed for, at tunnelen kan rumme trafikomfanget i mange år frem, siger han.
Når Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget at pege på den anbefalede linjeføring, skal den gøres til genstand for nærmere analyser og beregninger, ikke mindst med hensyn til effekten for de bydele, som får til- og frakørselsanlæg.
Først derefter kan der træffes en egentlig beslutning om en københavnsk havnetunnel.
