Tre nye DAC-udstillinger
Kan et vindue både være bæredygtigt, for bæredygtigt og fuldstændigt ubæredygtigt på samme tid? Og hvordan skal man forholde sig til den solenergidrevne græsslåmaskine når formålet er at trimme ørkenstaternes kunstigt anlagte og intenst vandede golfbaner? Det er nogle af de spørgsmål og dilemmaer de besøgende kan møde, når de besøger Dansk Arkitektur Center i København den kommende tid. Udstillingerne løber fra 7. februar til 25. maj 2014.