23948sdkhjf

Ny jernbane - midlertidig vej

Det er nødvendigt i forbindelse med anlægget af København-Ringsted at anlægge midlertidig vej ved Vígerslevparken i Valby
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har i en række svar til Henning Hyllested fra Enhedslisten redegjort for, at der anlægges en midlertidig vej gennem Vigerslevparken i Valby i forbindelse med anlæg af den såkaldte "Nybygningsløsning" for jernbanen København-Ringsted.

Ifølge anlægsloven skal trafikken afvikles ved hjælp af trafikomlægninger, og der nævnes intet om, at Vigerslevvej midlertidigt skal forlægges ind i parken.

Ministeren mener dog, at anlæg af en midlertidig vej i Vigerslevparken langs Vigerslevvej er i overensstemmelse med anlægsloven, fordi det af Miljøredegørelsen fremgår, at Vigerslevparken mellem Vigerslev Allé og Folehaven "eksproprieres midlertidigt".

Sikkerhed

- Påvirkningen af Vigerslevparken vil være stor i anlægsfasen. Den eksisterende vegetation fjernes, og der vil foregå omfattende terrænreguleringer, og forudsætningen for anlægsloven er, at Vigerslevparken anvendes til byggeplads og betydelige ledningsomlægninger. Af hensyn til trafikafviklingen og trafiksikkerheden for alle trafikanter reduceres byggepladsarealet for at give plads til den midlertidige vej, som skal fungere, mens Vigerslevvej hæves med cirka 1,8 meter, oplyser Henrik Dam Kristensen, der understreger, at "motivet for at omlægge trafikken ved en midlertidig vej i Vigerslevparken ikke er en økonomisk besparelse, men derimod trafikafvikling og trafiksikkerhed".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094