23948sdkhjf

Tjæreborg Industri A/S

Tjæreborg Industri A/S oplevede i 2011 en fremgang i nettoresultatet til 6,5 mio. kroner mod 4,7 mio. kroner i 2010, hvilket ledelsen anser som tilfredsstillende, da resultatet skal ses i lyset af den fortsat svage konjunktur.

Resultatet svarer til egenkapitalforrentning på 17,5 procent mod 11,7 procent året før. Af konkurrencemæssige hensyn oplyser selskabet ikke omsætningstal, men en stigning i bruttofortjenesten på 15 procent til 87,6 mio. kroner, samtidig med at medarbejderstaben blev forøget med hele 20 og dermed var der gennemsnitligt 164 ansatte.

Der er dermed en tydelig indikation af, at aktivitetsniveauet er steget. Personaleomkostningerne steg for året til 74,1 mio. kroner mod 65,0 mio. kroner i 2010. Afskrivningerne faldt med fire procent og beløb sig til 5,2 mio. kroner, hvilket gav et forbedret driftsresultat inklusiv indtægter af kapitalandele i tilknyttet virksomhed på 9,4 mio. kr. mod 6,9 mio. kroner i 2010.

Afkastningsgraden steg i 2011 til 8,3 procent mod 6,3 procent i fjor. Finansnetto var stort set uændret i regnskabsperioden på -1,0 mio. kroner, og endelig beregnede selskabet en skat på 1,9 mio. kroner for året.

Der blev udloddet udbytte på 3,0 mio. kroner i 2011, hvilket også blev udloddet i 2010. Egenkapitalen udgjorde 40,6 mio. kroner for året og soliditetsgraden var uændret og beløb sig til 40,6 procent, hvilket skyldes en stigning i de samlede gældforpligtelser i regnskabsperioden.

Omsætningsaktiverne steg blot med en procent mens de kortfristede gældsforpligtelser voksede med 16 procent. Dette bidrog til en faldende likviditetsgrad der i 2011 androg 1,18 mod 1,36 i 2010.

Selskabet forventer at resultatet i 2012 vil udgøre et resultat på niveau med 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094