Stil krav til entreprenørerne
Krav om uddannet arbejdskraft i anlægsbranchen vil både sikre praktikpladser og modvirke social dumping. Det mener entreprenørkoncernen Arkil
- Der er ingen tvivl om, at uddannelse og kompetencer er et af de få redskaber, vi som danske entreprenører har for at skille os ud i den konkurrencesituation, vi befinder os i. At vi kan levere en bedre kvalitet, arbejde mere effektivt og mere sikkert er argumenter, der kan være med til at kompensere for vores høje, danske lønomkostningsniveau, siger Jørgen Søndergaard, divisionsdirektør i Arkil Anlæg, der bygger veje, broer, jernbaner og kloak og lægger kabler, forsyningsledninger m.v. landet over.
For Arkil har uddannelse været et satsningsområde gennem en lang årrække. Virksomheden har faste efteruddannelsesprogrammer for stort set alle 1.200 danske medarbejdere, ligesom der løbende tages nye lærlinge ind. I øjeblikket har Arkil 50 struktørlærlinge under uddannelse.
Ensidigt fokus
Men idéen om, at offentlige byggerier skal forlange af entreprenørerne, at de opretter praktikpladser, mener Jørgen Søndergaard ikke vil få nogen stor effekt:
- Vi er enige i målet med praktikpladserne, nemlig at det handler om at opkvalificere og uddanne arbejdskraften. Men hvis man fokuserer for ensidigt på midlet, nemlig praktikpladserne, så ender man med ikke at ramme målet. En praktikplads skulle jo meget gerne være del af en uddannelse, der er brug for i sidste ende. Og hvorfor uddanne sig til noget i anlægsbranchen, hvis branchen ikke har behov for uddannet arbejdskraft?
Stopper social dumping
I stedet, mener Jørgen Søndergaard, bør der stilles krav til, at i hvert fald dele af arbejdet i anlægsbranchen skal udføres af uddannet arbejdskraft. Det vil både sikre, at praktikpladserne kommer af sig selv, og at arbejdssikkerheden forbedres. Og så vil det være med til at dæmme op for social dumping.
- Det vil være langt lettere for de offentlige myndigheder at forhindre social dumping, hvis det handler om at kontrollere, om folk har de rette certifikater. Oplagte uddannelser er jo de allerede eksisterende uddannelser til struktør og maskinfører, og når det handler om vores erfarne arbejdsstyrke, tror jeg ikke, det bliver noget stort problem at finde en meritordning, så de ikke skal bruge alt for meget tid på skolebænken for at få papir på det, de allerede kan, mener Jørgen Søndergaard.
Afskærer branchen
Et sådant krav vil, ifølge Jørgen Søndergaard, også have stor vægt med de midler, staten investerer i infrastruktur i disse år midler, som Arkil-koncernen i lighed med resten af branchen, oplever som en lettelse.
Men ifølge Lars Kim Jørgensen, der er divisionsdirektør i Arkils asfaltdivision, bør staten i højere grad sikre sig, at disse midler rent faktisk går til at sikre den lokale beskæftigelse og aktivitet, der var til hensigt:
- Det er forståeligt nok, at staten søger international konkurrence. Det er med til at sikre teknisk udvikling og effektivitet. Men vi ser i øjeblikket, at de statslige bygherrer udbyder opgaverne i pakker på mellem en halv og en hel mia. kroner. Så store opgaver er der altså kun en totre hjemlige virksomheder, der er i stand til at løfte og dermed afskærer man størstedelen af den danske entreprenørbranche fra overhovedet at byde på opgaverne.
En dyr besparelse
Ifølge Lars Kim Jørgensen viser erfaringerne, at når en udenlandsk entreprenør vinder en opgave, så bliver der stort set ikke brugt lokal, dansk arbejdskraft i udførelsen og dermed opnår staten ikke den tilsigtede beskæftigelse.
- Betragtningen bag at udbyde så store projekter er, at stordriftsfordelene vil sikre, at man samlet opnår en billigere pris, end hvis man udbyder det som flere, mindre opgaver. Men der findes også eksempler på det modsatte, siger Lars Kim Jørgensen og fortsætter:
- Uanset om der måtte være en besparelse, så er det et godt spørgsmål, om den overhovedet kan betale sig, hvis danske entreprenører i vid udstrækning udelukkes fra at kunne byde på opgaverne. Det er jo netop via danske entreprenørvirksomheder, at der kan skabes flere jobs og flere uddannelsespladser.