23948sdkhjf

Cowi styrker sig inden for facility management

Cowi styrker sammenhængen mellem de operationelle, taktiske og strategiske ledelsesværktøjer og ydelser inden for facility management.

Til det har man ansat nye strategiske rådgivere.

Ulf Jönsson er ny driftsrådgiver for building management. Som senior projektleder for facility management og driftsrådgivning skal Ulf Jönsson udvikle strategisk Facility Management i samarbejde med Cowis øvrige eksperter på området.

Ulf Jönsson er 46 år, uddannet i forsvaret og har gennem mange år arbejdet med ledelse, kontraktstyring, due dilligence og brugerprocesser i Facility Management. Han har tidligere arbejdet som servicechef og real estate & facility area manager i Nokia Mobile Phones for region Europa, Mellemøsten, Afrika & Indien (EMEA). Han har et internationalt netværk og gennem sin erfaring med ledelse af større ejendomsporteføljer i EMEA, har han sikret lønsom drift og vedligehold af bygninger samt interne serviceopgaver.

Alvin Skovgaard Jensen er ny projektleder i building management. Med erfaring fra store projekter i rådgiverbranchen, coachbaggrund og to år som bygherrerådgiver har den 47-årige arkitekt M.A.A. Alvin Skovgaard Jensen brede kompetencer inden for byggebranchen.

Inden for driftsrådgivning har han især erfaring med space management, blandt andet som rådgiver for Nordeas direktion og forretningsområder i forbindelse med byggeprojekter i ejendomsporteføljen.

Alvin Skovgaard Jensen har kombineret strategisk planlægning med rum, arealbehov og funktioner. Han har arbejdet som projekteringsleder, projektleder og byggeleder på store tegnestuer i Hamburg og København og har et bredt sektorkendskab til byudvikling, boliger, institutioner, hospitaler, undervisning og erhverv.

Helle Juul Bak er ny driftsrådgiver i building management.

Helle Juul Bak har fagligt speciale inden for building information modeling (BIM) og facility management. Den 29-årige ingeniør har været ansvarlig for at udvikle en Cowi-standard for IKT-aftaler og for udvikling af 5D BIM; sammenkobling af 3D-model og -priser. Hun beskæftiger sig i dag primært med IKT-aftaler og rådgivning af byg- og driftsherrer om dette og har blandt andet været tilknyttet Metro Cityringen.

Jens B. Amdisen er ny projektleder i building management. Med erfaring fra store projekter i rådgiverbranchen, herunder som key account manager for større offentlige bygherrer både nationalt og internationalt, har Jens B. Amdisen, der er uddannet akademiingeniør, en vidt spændende erfaring med bygningsdrift.

Han har især arbejdet med bygningsregistrering ved tilstandsvurderinger forud for større renoveringsprojekter og registreringer i forbindelse med planer for vedligehold for eksempel ved køb, salg eller leje af ejendomme.

Jens B. Amdisen er desuden specialist inden for materialeteknologi og bygningsfysik med særlig fokus på fugtpåvirkning af bygninger og de afledte konsekvenser for indeklima og energi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111