23948sdkhjf

Varmeværk foran stor investering

Ry Varmeværk planlægger at installere nyt kedelanlæg til godt 35 mio. kroner
Midtjyderne får udvidet deres varmeforsyning i den nærmeste fremtid.

Ry Varmeværk står nemlig foran store investeringer med et nyt kedelanlæg, en udvidelse af flislageret og en ny en kran. I alt en udskrivning på mellem 30 og 35 mio. kroner, skriver Midtjyllands Avis.

Der er to hovedformål med den nye investering.

I dag må Ry Varmeværk benytte kedlen på et gammelt værk, når der er spidsbelastning i vinterhalvåret. Men i og med det fyrer med træpiller, er det dyrere i drift. Samtidig skal der investeres 10 mio. kroner i det gamle værk, hvis det skal fortsætte.

- Vi har lige nu en dispensation fra miljøgodkendelsen, men hvis vi skal fortsætte med at bruge værket skal vi investere i en røggasbremse. De penge vil vi meget hellere kaste efter et nyt fliskedelanlæg på Bakkelyvej, siger formand for Ry Varmeværk Jan K.B. Pedersen til Midtjyllands Avis.

Nettet skal udvides

Med den nye kedel får Ry Varmeværk mulighed for at fyre med den billigere flis fra skovbruget, som der findes meget af i lokalområdet, men som de nuværende kedler ikke kan benytte.

Samtidig bliver Ry Varmeværks nuværende kapacitet udfordret yderligere med udsigten til store udvidelser af fjernvarmenettet mod byerne Firgarde, Tulstrup og Tørring i de kommende år.

Det er en investering på godt seks mio. kroner, som skal foretages i løbet af 2013 og 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078