Lærling i et 700 år gammelt erhverv
Brolæggerfaget går tilbage til 1300-tallet, og de gamle håndværkstraditioner er en fast bestanddel for fagets lærlinge
Og det gælder selvsagt om at få nogle gode svende ud i den anden ende.
- Når du selv uddanner en lærling, så ved du hvad han kan, og som regel kommer der en dygtig svend ud af det, fortæller brolæggemester Hans W. Petersen fra Brolægger Kompagniet i Faxe.
Virksomheden har eksisteret i 20 år, og lige siden starten har firmaet taget imod nye lærlinge. Det tæller 26 ansatte og har hele tiden to-tre lærlinge, som enten er på en almindelig lærekontrakt eller på en kontrakt som voksenlærling. Normalt tager brolæggeruddannelsen tre et halvt år, men som voksenlærling er uddannelsen kortere alt efter, hvor meget praktisk erfaring vedkommende har.
Det er uddannelsesstedet, der på baggrund af kompetencer og praktiske prøver fastsætter læretiden for en voksenlærling.
- Jeg har haft voksenlærlinge, som har været i firmaet i 10 til 12 år, før de gik i lære. Der er ikke noget i vejen med at tage lærlinge på en almindelig lærekontrakt, men der er ikke så mange, der søger i vores område, siger Hans W. Petersen, som mener, at det er en dårlig idé, hvis en lærling skal rejse for langt for at komme på arbejde.
Kolde vintre
Når firmaer ansætter brolæggerlærlinge skal det helst hænge sammen økonomisk, og det kan knibe, hvis vintrene er kolde og man ikke kan komme i jorden.
"Det kan godt være dyrt for os om vinteren, især med den kulde vi har haft i de seneste år. Så kan lærlingene ikke gøre meget andet end at rydde op på pladsen og udføre andre småting, konstaterer Hans W. Petersen.
Han mener, det er vigtigt for faget og ikke mindst for de unge, som er i risiko for at blive tabt på gulvet, at brolæggerfirmaerne er villige til at tage lærlinge. Som repræsentant for Brolæggerlauget under Dansk Byggeri har Hans W. Petersen siddet i uddannelsesudvalget på Københavns Tekniske Skole og blandt andet været med til at sikre, at de unge får en tidssvarende undervisning.
Lang historie
Brolæggerfaget i Danmark går tilbage til 1300-tallet, og i dag er det både de gamle håndværkertraditioner som granitbrolægning samt nye typer belægninger, som skal læres.
I et almindeligt forløb er lærlingen sammenlagt på skole i 55 uger, fordelt på 20 ugers grundforløb og resten fordelt på fire hovedforløb med tre perioder af 10 uger og en afsluttende på fem uger.
- For at blive en dygtig svend skal man prøve mange forskellige ting og være i forskellige sjak i løbet af læretiden. Det gælder om at få styr på alt lige fra afsætning og bundopbygning til lægning af fliser og sætning af granitsten. Vi skal sørge for at vores lærlinge kommer hele vejen rundt rent fagligt, og så er det op til den enkelte lærling, hvor meget han vil gøre ud af det, siger Hans W. Petersen.
Større ansvar som svend
19-årige Marcus Nielsen har lige fået sit svendebrev og han er meget glad. Dommerne har givet ham ros. Marcus Nielsen har i tre et halvt år stået i lære i Brolægger Kompagniet, hvor han fortsætter som brolæggersvend.
- Ja, nu får jeg et større ansvar og skal tage flere beslutninger. Jeg kommer nok til at køre på en vogn sammen med en arbejdsmand, siger Marcus Nielsen.
Det har passet ham fint at stå i lære, men endnu bedre at blive svend.
- Jeg begyndte direkte som lærling. Jeg ville have en uddannelse, og jeg synes, at brolægning er et spændende arbejde. Det er også et fag, man altid kan bruge, siger han.
Især har det trukket, at man som brolægger arbejder ude i det fri, og han synes også godt om den stemning, der er på de forskellige arbejdspladser.
- Skolen har ikke været lige så spændende som at arbejde i firmaet. Men jeg lærte nye ting og beregninger, som jeg kunne bruge, konstaterer Marcus Nielsen.
