23948sdkhjf

Byggenyt

REGION NORDJYLLAND

AALBORG: Aalborg Byråd har godkendt lokalplan 3-3109 og et tilhørende kommuneplantillæg for boliger på Hasserisvej 124 i Hasseris endeligt.

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af en række boliger på området, der tidligere har været benyttet til HK’s kontorbyggeri på Hasserisvej. Boligerne opføres som etagebebyggelse på to og tre etager.

VESTHIMMERLAND: Kuben Management har på vegne af Løgstør Boligforening fremsendt skema B for afdeling 6 under Løgstør Boligforening til godkendelse i Vesthimmerland Byråd, der har sagen til behandling den 20. november.

Landsbyggefonden har indgået aftale om kapitaltilførsel til renovering og ombygning af afdelingen, som ligger på Sverigesvej og Norgesvej i Løgstør, og renoveringen sker for at sikre den fremtidige økonomi i afdelingen, som har været hårdt ramt af store tab ved lejeledighed og tab ved fraflytninger.

Med renoveringen skæres det nuværende antal boliger ned fra 120 til 88. Nedsættelsen sker ved ændring af bygningshøjden til rækkehusbebyggelse for 32 boligers vedkommende. Byningsskader og nedslidte bygningsdele bliver udskiftet/fornyet. Der vil desuden blandt andet ske renovering af køkken og bad. Alle bygninger vil blive forsynet med ny klimaskærm således at kuldebroer, fugtproblemer og skimmelsvamp, som præger bebyggelsen i dag, fjernes. Der vil samtidig blive installeret ventilationsanlæg. Arealerne omkring boligerne vil også få et løft og der vil blive etableret et fælleshus med blandt andet gildesal og vaskeri.

Administrationen indstiller, at skema B godkendes.

REGION MIDTJYLLAND

NORDDJURS: Norddjurs Kommune har afsat penge til gennemførelse af byggerier på Djurslandsskolen og Ørum Skole på budgettet for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Velfærdsdirektøren indstiller til Norddjurs Kommunalbestyrelses møde i morgen den 18. november, at byggerådgivningsopgaven for de fire byggerier, der skal gennemføres, udbydes i en samlet entreprise. Det indstilles også, at der gennemføres et selvstændigt udbud af håndværkerydelserne for hvert enkelt af de fire byggerier, og at disse udbydes offentligt i fagentrepriser.

AARHUS: Aarhus Byråd opfordres til at vedtage Lokalplan 986, Boliger ved Højvænget i Beder endeligt på sit møde onsdag den 19. november. Området udlægges til cirka 54 tæt-lave boliger med tilhørende fællesarealer.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: By- og Miljøområdet i Frederiksberg Kommuner indstiller til By- og Miljøudvalget, der holder møde i dag 17. november, at der gives byggetilladelse til 14 af 17 ansøgte altaner til ejendommen Carit Etlars Vej 7-9 og gives afslag til de øvrige tre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109