Uddannelsesreform styrker fagligheden
Regeringen og forligspartierne bag erhvervsuddannelsesreformen har lyttet til byggeriets bekymringer
I forhold til regeringens udspil til erhvervsuddannelsesreform, som blev præsenteret i oktober sidste år, er blandt andre byggeriets organisationer blevet imødekommet i spørgsmålet om sammensætningen af grundforløbet til de mange erhvervsuddannelser.
Regeringen havde lagt op til et 40 ugers grundforløb bestående af 30 uger med alment indhold og 10 med fagspecifikt indhold, men med det brede forlig, der blev landet mandag aften, bliver fordelingen fremadrettet 20-20.
- Vi har været bekymrede for, at regeringens forslag om blot 10 uger med fagspecifikt indhold ville svække uddannelsernes faglighed, så vi er meget tilfredse med, at regeringen og forligspartierne har lyttet til os og andre i byggeriet. Med 20 uger bevarer vi den høje faglighed i grundforløbet, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Også Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, kvitterer for, at grundforløbet på 20 uger skal bevares.
- Det er fundamentet for at hæve fagligheden, siger hun.
Samme melding kommer fra 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
Nye talentspor
Grundforløbets første del er målrettet unge uddannelsesparate, der kommer lige fra 9. og 10. klasse - dog med minimum karakteren 02 i dansk og matematik, der bliver adgangskrav.
De nuværende 12 indgange reduceres til blot fire indgange. Efter de 20 ugers basisgrundforløb, skal de unge vælge den uddannelse, de vil have. Der vil være mulighed for unge, der har job-erfaring eller har afbrudt uddannelse, for at springe de første 20 uger over. Desuden bliver det muligt for voksne på 25 år og derover at blive kompetenceafklaret og få en erhvervsuddannelse i løbet af kortere tid, eventuelt uden praktik.
På flere erhvervsuddannelser bliver det muligt at tilbyde særlige talentspor, højniveau fag og EUX, så de unge udover erhvervsuddannelsen også får en studentereksamen.
- Det sender et klart signal om, at politikerne ønsker, at flere dygtige unge skal vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. Det er vi rigtigt godt tilfredse med, men vi kan godt være bekymret for, om reformen indeholder de nødvendige midler til for alvor at sikre det kvalitetsløft, der skal til, for at erhvervsuddannelserne bliver attraktive for flere unge. Vi er lidt bekymrede for, om skolerne i for stort omfang vil satse på højniveau fag og er i tvivl om der er nok incitamenter for skolerne til at sikre maksimal fokus på EUD-classic, siger Louise Pihl.
Farlige forhold
I Tekniq peger man på to forhold, som ifølge Tina Voldby i praksis kan blive katastrofale, hvis de ikke bliver udformet klogt, Det er risikoen for, at de fælles rammer for EUX-uddannelserne fører til mindre faglighed og udvanding af den enkelte EUX-uddannelse. samt risiko for, at det faglige niveau på uddannelsesforløbene for voksne sænkes, idet man forudsætter, at de skal have forkortet uddannelserne væsentligt.
- Hvis man sænker det faglige niveau, kan det få den konsekvens, at både de voksne og EUX-lærlingene bliver uattraktive for virksomhederne at uddanne, frygter Tina Voldby.
Implementering vigtig
Både Dansk Byggeri og Tekniq understreger, at reformen er fyldt med luftige henstillinger.
- Derfor er implementeringen helt afgørende for, om man vil opleve en forhøjelse af kvaliteten i uddannelserne. Her har de faglige udvalg sammen med skolerne og ministeriet en vigtig rolle at spille, siger Louise Pihl.
Blandt andet skal man på de enkelte uddannelser tage stilling til, om der skal være et nyt adgangskrav for at komme ind på hovedforløbet.
Trinbræt til ingeniør
I FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører - ser adm. direktør Henrik Garver reformen som et muligt trinbræt til flere ingeniører med håndværkerbaggrund.
- Der mangler ingeniører, og her kan erhvervsskolerne være en vigtig del af den fødekæde. Samtidig viser vores analyse, at kombinationen af faglærte og ikke-faglærte ingeniører vil styrke dynamikken på arbejdspladserne og derved øge innovation, entrepreneurship og videndeling. Vi ved også fra vores samarbejdspartnere, at ingeniører med en faglært baggrund er efterspurgte, siger Henrik Garver.
Myter afmonteres
Også Håndværksrådet vurderer, at den styrkede adgang til de videregående uddannelser efter erhvervsuddannelserne vil have en positiv effekt.
- De forbedrede muligheder for adgang til en videregående uddannelse med et svendebrev i hånden kan være med til at afmontere myten om, at en erhvervsuddannelse er et snævert valg. Det er så afgørende for de unges uddannelsesvalg, at svendebrevet får karakter af en adgangsbillet til både videregående uddannelse og arbejdsmarked. Erhvervsuddannelserne kommer dermed til at signalere muligheder og ikke begrænsninger, siger chefkonsulent Heike Hoffmann.
Reformen skal efter planen vedtages i Folketinget inden sommerferien og derefter implementeres, så den kan træde i kraft i august 2015.
