23948sdkhjf

Afdragsfrihedens pris

Indførelsen af de afdragsfri realkreditlån har siden indførelsen under daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (C) haft både sine tilhængere og sine kritikere.

Tilhængerne findes naturligt nok blandt de mange boligejere, der har ønsket at lette boligudgifterne og stadig bevare det skattefradrag, der trods alt følger de afdragsfri lån som trofast følgesvend, mens kritikerne fortrinsvis blandt økonomer i finanskredse gang på gang har advaret mod konsekvenserne af afdragsfriheden.

Netop nu strides realkreditinstitutterne om en fornyelse af den fremtidige boligfinansiering. Det gør de i erkendelse af, at afdragsfriheden har og har haft sin pris, og indførelsen af nye fastforrentede obligationer med traditionelle afdrag går sin sejrsgang på grund af den indbyggede sikkerhed for, at lånet på et tidspunkt er færdigbetalt og udløber. Imens fortsætter et stort antal boligejere med deres afdragsfri lån, som i deres substans aldrig udløber eller er færdigbetalt; med andre ord skruer uden ende.

På den måde kommer de ellers så hæderkronede danske realkreditinstitutter i realiteten til at fremstå som ejendoms- og boligselskaber, der blot opkræver en aftalt leje af låntageren, som man oven i købet får staten til at betale en del af via den efterhånden stærkt reducerede værdi af rentefradrag. Et begreb som prioritetsbestyrer er således i fare for at miste sin beskedne værdi, når det i virkeligheden er realkreditinstituttet, der ejer broderparten af panten i boligerne, mens banker og alternative låneudbydere ejer resten. Det er i sig selv ikke nogen ønskværdig situation, men det er en realitet for mange såkaldte boligejere rundt om i det danske land.

Det er en situation, som er opstået som følge af en politisk ændring af finansieringsmulighederne, som skiftende regeringer gennem tiderne har haft vekslende held med.

Mens det således må konstateres, at Bendt Bendtsens blåstempling af de afdragsfri lån har haft sin pris for boligejerne, så havde den tidligere socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft i starten af 1990’erne væsentlig succes med at indføre en skattefradragskonto for boligejere, der fik mulighed for at udskifte deres ufatteligt dyre pensionskasselån med almindelige, lavere forrentede og afdragsbelagte realkreditlån.

Uden at opfordre den nuværende finansminister til at opfinde en ny "Mogens Lykketoft" vil det nok være en overvejelse værd for regeringen at se med milde øjne på de mange økonomisk trængte boligejere, der i dag har fast tag over hovedet uden en reel mulighed for at flytte til noget billigere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109