I fjerde kvartal 2011 steg omkostningerne ved asfaltarbejde med 1,7 procent i forhold til kvartalet før. Det oplyser Danmarks Statistik i sit seneste omkostningsindeks for anlæg opgjort pr. 4. kvartal 2011. Omkostningerne ved anlæg af veje steg med 0,7 procent, mens jern- og stålkonstruktioner faldt med 1,5 procent i samme periode. De øvrige delindeks for omkostninger ved anlæg havde kun beskedne udsving. Også omkostningerne ved at fjerne affald og slam er steget.