23948sdkhjf

Skolepraktik får flere elever i mål

En bufferordning. Sådan beskrives skolepraktikordningen ofte. Ordningen sikrer, at elever uden læreplads får chancen for at gennemføre deres uddannelse på de erhvervsfaglige uddannelser. Og den fungerer, lyder det nu fra Horsens.

Langt de fleste skolepraktikelever på Learnmark Horsens får efter en kortere periode i skolepraktik en aftale, der fører til den ønskede læreplads og siden et svendebrev.

Firmaet AJ Byggeservice A/S er en af de mange virksomheder, der jævnligt giver skolepraktikelever på Learnmark Horsens en chance, og erfaringerne er overvejende positive, fortæller snedker- og tømrermester, Jens Arne Petersen.

- Vi har for nylig brugt skolepraktikordningen til at udvælge en af vores elever. Vi havde to elever i 14 dage og valgte efterfølgende at give en af dem en læreplads, fordi han levede op til vores forventninger til en lærling på det niveau i uddannelsesforløbet, siger Jens Arne Petersen, der roser tømrerafdelingen på Learnmark Horsens for dens håndtering af skolepraktikordningen.

Helt uden skønhedsfejl er skolepraktikordningen dog ikke, mener Jens Arne Petersen, der opfordrer skolen til at forberede eleverne endnu bedre på arbejdsmarkedet og sortere i eleverne.

- Skolen skal klæde eleverne på til arbejdsmarkedet, så de forstår, at de er en del af et hold, og at det er en selvfølge at møde frisk og udhvilet op på arbejde hver morgen. Lærerne bør også sortere eleverne, så uddannelsen ikke kommer til at køre på laveste fællesnævner. Vi må holde den faglige stolthed højt, påpeger Jens Arne Petersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125