Flere bakker op om fagbevægelsen
Det er opløftende, at et stigende antal af medlemmerne mener, at fagbevægelsen er nødvendig for, at deres rettigheder sikres. Også selv om en del nok har ændret holdning på grund af krisen og frygten for arbejdsløshed, siger LOs formand Harald Børsting.
80 procent af medlemmer er helt enig eller enig i, at fagbevægelsen er nødvendig for varetagelsen af lønmodtagernes interesser. Det tilsvarende tal for 2002 var 74 procent.
Blandt de unge mellem 18 og 30 år er denne tendens endnu kraftigere. Hele 82 procent af de unge mener, at fagbevægelsen er en nødvendighed. I 2002 var det tilsvarende tal 65 pct.