Næsten 5 mia. kr. i skybrudsskader
- Sidste sommers skybrud blev historisk dyre, og skybruddet over København den 2. juli satte helt nye standarder. Det adskiller sig blandt andet ved, at det gik langt hårdere end normalt ud over erhvervsdrivende med dyrere skader og store driftstab til følge, siger underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension.
De samlede erstatningsudbetalinger svarer til, at hver skade kostede 54.000 kr. Af det samlede antal skader var de 20.564 erhvervsskader, og de løber op i næsten 3,2 mia. kr. i erstatninger. Mange erhvervsdrivende måtte lukke i en periode efter skybruddet, og det har kostet 100 millioner kr. i driftstab.