23948sdkhjf

Stilladsfolket er i kraftig bedring

Der bygges igen stilladser i Danmark, men der konkurreres hårdt på priserne. Aktivitetsniveauet er dog stigende, men meget forskelligartet
Der går bedre med at få stilladser stillet op i Danmark. Men der er fortsat meget store regionale udsving, og det er specielt i kraftcentrene som Aarhus, Odense og København, at stilladsvirksomhederne kan mærke fremgang. Branchen er dog fortrøstningsfuld, og man har nu fået tilpasaset virksomhederne til et mere jævnt udbud af arbejder. Dermed er der igen grobund for en sund og jævn udvikling.

Ganske godt tilfredse

- Vi er som sådan ret godt tilfredse i øjeblikket. Branchen har fået konsolideret sig en del, og er ikke færdig med det endnu. Men det går den rigtige vej, og der er ro på bagsmækken, erklærer næstformanden i Stilladssektionen, Klaus W. Bjerregaard fra Mars Stilladser overfor Licitationen.

Sektionen, der næste fredag mødes til generalforsamling i Svendborg, er undervejs med en ny stiladshåndbog, samt nye vejledninger i stilladsopsætninger, som forhandles med Arbejdstilsynet. Forhandlinger som ifølge næstformanden foregår i en fornuftig tone, og som er løsningsorienteret.

- Med hensyn til arbejdsmiljøet, er vi nu i en anden fase med en løsning på hvordan man laver et opskydeligt rækværk, samt hvordan man arbejdsmiljømæssigt forholder sig til at arbejde med det. I nogle tilfælde skal der bruges line. Så meget ligger fast, men der arbejdes nu på at færdiggøre dette arbejde, siger næstformanden.

Ny software

Samtidig arbejder sektionens udvalg med ny software beregnet for aktørerne i byggeriet, herunder bygherrer, rådgivere og entreprenører samt andre, der har brug for at få informationer om, hvordan man monterer et stillads korrekt, hvor stort det skal være og så videre.

- Desuden arbejder vi hårdt på at få vores store certificeringsprojekt klar til efteråret, hvor vil vil udvælge nogle prøvevirksomheder, så vi kan afprøve ceriticeringssystemet. Det bliver en spændende proces, erklærer Klaus W. Bjerregaard, der glæder sig til at se certificeringsprocessen komme i gang.

Branchen forventer sig en bid af kagen i forbindelse med de meget store sygehusbyggerier, og blandt andet nogle af de store byggerier på havnefronten i Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094