23948sdkhjf

Ingeniør går på pension efter 45 år i MT Højgaard

I denne måned må entreprenørvirksomheden MT Højgaard sige farvel til projektchef Finn Juel Hansen fra København. Efter at have rundet de 75 år i november går Finn Juel Hansen på pension efter snart 45 år i virksomheden.

Som nyuddannet teknikumingeniør fra Københavns Byggeteknikum kom han til MT Højgaard i 1970. Finn Juel Hansens første projekt var som pladsingeniør på byggeriet af IBM’s hovedkontor i Lyngby, og siden da har han sat sit præg på adskillige bygge- og anlægsprojekter både i Danmark og internationalt.

I udlandet har Finn Juel Hansen blandt andet bygget cementfabrikker i Irak og Nigeria, lufthavn i Caribien, fjernvarmerør i Mongoliet, boligbyggeri i Cairo, og broer i Vietnam og Sverige.

Herhjemme er der især blevet trukket på hans mangeårige erfaring i forbindelse med komplicerede betonprojekter, slambassiner på Lynnetten, Danlink-færgeleje i København Havn og som area manager på Sprogø i forbindelse med tunnelbyggeriet under Storebælt. Senest har han været involveret i stålprojekter som blandt andet den nye cykelbro Cykelslangen i København.

MT Højgaard har indstillet Finn Juel Hansen til Den Kongelige Belønningsmedalje som et symbol på lang og tro tjeneste.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125