Ny kommunikationspartner slår dørene op for nyt firma
Med først 11 års erfaring fra arkitekttegnestuer og byggepladser, og nu 15 års erfaring med udvikling af formidling, kommunikation og marketing, har Jan Felland en solid forståelse for både det byggefaglige og formidlingsmæssige.
Jan Felland etablerede videnportalen Netarkitekten.dk i 1999, som han solgte til Bolius i 2002, hvor han selv samtidig startede.
I mere end et årti derefter var Jan Felland en af de ledende hovedkræfter bag udviklingen af formidlingen i Bolius Boligejernes Videncenter A/S, både som projekt- og videncenterchef. Senest har Jan Felland skrevet bogen Kom ud over rampen - Effektiv formidling, content marketing og kommunikation, hvori han deler ud af sine erfaringer og desuden har udviklet helt nye modeller til optimering af de fleste former for kommunikation.