Byggeoverenskomst deler vandene
Arbejdsgiverne mener byggeforliget er ansvarligt, mens lønmodtagerne er bange for, at reallønnen ikke er sikret
Arbejdsgiverne mener, at der er tale om et ansvarligt forlig, der økonomisk flugter med industriens aftale. Derimod mener lønmodtagerne, at der er risiko for, at reallønnen ikke kan sikres, fordi der er tale om en treårig aftale.
- Det ser umiddelbart ud som en meget fornuftig aftale, hvor der er udvist løntilbageholdenhed. Det er positivt. Samtidig er det også fint, at man strammer bestemmelserne om social dumping, så man kan komme efter dem, der spekulerer i at bryde overenskomsten. Det kan man ikke være uenig i, siger tømrermester Niels Moestrup, der er formand Dansk Byggeris region Sjælland.
Adm. direktør i entreprenørvirksomhden Hoffmann A/S Torben Bjørk Nielsen synes, det er fint at stramme reglerne mod snyd.
- Reguleringerne af mindstebetalingssatserne har ingen betydning hos os, hvor det meste arbejde foregår på akkord, som sammen med andre tiltag til involvering af medarbejderne, blandt andet medarbejderaktier, sikkert arbejdsmiljø, minimering af spild og god planlægning, er blandt vores værktøjer til at øge produktiviteten og gøre os konkurrencedygtig. Vi er som udgangspunkt helt enige i, at konkurrencen skal foregå på lige og fair vilkår, og derfor bør de, der arbejder i Danmark naturligvis følge overenskomsten, så det er helt fint at stramme redskaber til at komme efter dem der snyder, siger Torben Bjørk Nielsen.
Øget fleksibilitet
Tømrermester Niels Hansen, Skive, hæfter sig ved de forbedrede muligheder for fleksibilitet, så der lokalt kan laves forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser om blandt andet arbejdstid.
- Det er positivt, at man er blevet enige om og har fået papir på, at der i de enkelte virksomheder er mulighed for at lave aftaler, som giver lidt mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Der er også tale om en fornuftig økonomisk ramme i en tid, hvor vi bestemt ikke er ude af krisen, siger Niels Hansen, der er formand for Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland.
Hvorfor treårig aftale
Netop den økonomiske ramme får derimod formanden for de københavnske stilladsarbejdere, John Ekebjærg Jakobsen, til at anbefale sine medlemmer at stemme nej.
- Den største anke er, at der er tale om en treårig overenskomst, og der er for lidt sikring af lønnen i det tredje overenskomstår. Vi risikerer ikke at kunne fastholde reallønnen. Jeg har i det hele taget svært ved at se formålet med, at overenskomsten skulle være treårig, idet der jo ikke er store økonomisk tunge ting i overenskomsterne. Men jeg er helt på det rene med, at Dansk Byggeri og Byggegruppen på det område blot har måttet følge DI-CO-aftalen. På social dumping-området nåede vi ikke så langt, som vi havde ønsket, men jeg anerkender dem, man trods alt nåede, siger stilladsformanden.
Nej fra største afdeling
I landets største byggefagforening, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, anbefaler formanden Claus Westergreen også at stemme nej. Han er også utilfreds med, at der er tale om en treårig aftale, hvor man ikke høster gevinsten af, at der sidst i perioden forventes at komme mere gang i byggeriet.
- Protokollatet om social dumping er et skridt på vejen, og vores forhandlere gjorde hvad de kunne, men Dansk Byggeri ville ikke være med til noget mere brugbart. Samtidig er aftalt, at protokollatet bortfalder ved overenskomstens udløb, og dermed risikerer vi at skulle “betale" for at få det forlænget, siger Claus Westergreen.
Derimod anbefaler formanden for Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense Søren Folkersen at stemme ja.
- Efter omstændighederne er jeg nogenlunde fornuftig tilfreds. Det er jo ikke kædeansvar, vi har fået. Men vi er kommet lidt længere ind i forhold til at få oplysninger og være enige om at arbejde med løndannelse, siger hans til Fyens Stiftstidende.
Lærling ikke tilfreds
Lønmodtagernes lærlingerepræsentant i forhandlingsudvalget Peter Bøgh hæfter sig ikke unaturligt ved lærlingelønnen, som i perioden hæves med tre gange 1,9 procent.
- Helt ærligt. Man har lige indgået en EUD-reform med ambition om at få verdens bedste faglærte og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet, så kunne man godt have forventet, at arbejdsgiverne også ville være med til at honorere de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er skræmmende, at byggeriets arbejdsgivere endda mente, at de 1,9 procent, som man aftalte i industrien, er for meget. Jeg er bange for, at inflationen æder lønfremgangen, siger Peter Bøgh, der samtidig er ked af, at man ikke fik set en udligning af lærlingelønningerne, så byggeriet får mere ensartede lærlingelønninger.
