23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

SOLFANGER - AALBORG: Aalborg Byråd har vedtaget et lokalplanforslag og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for et område ved Gl. Høstemarkvej i Mou. Tillægget skal gøre det muligt at udnytte arealet til etablering af solfangeranlæg samt udlægge det eksisterende område ved Mou Kraftvarmeværk til teknisk anlæg.

Mou Kraftvarmeværk vil gerne etablere et solfangeranlæg i området vest for kraftvarmeværket i Mou, og lokalplanen skal sikre, at solfangeranlægget opføres i god sammenhæng med de eksisterende omgivelser omkring lokalplanområdet.

Indsigelser eller ændringsforslag skal være modtaget i Plan & Byg senest den 30. januar 2013.

REGION SYDDANMARK

bymidte - christiansfeld: Kolding Byråd har vedtaget at fremlægge et nyt forslag til tillæg 29 til Kommuneplan 2010-2021 og forslag til lokalplan 1311-41 for Christiansfeld bymidte. Lokalplanens formål er at sikre kulturmiljøet i Christiansfeld og dermed understøtte en fremtidig ansøgning om at Christiansfeld kan optages på Unescos verdensarvsliste, at sikre varierede og udvidede anvendelsesmuligheder i bymidten, at sikre udviklingsmulighederne indenfor afgrænsede byudviklingsområder i bymidten under hensyntagen til byens kulturarv.

Lokalplanforslaget afviger fra et tidligere offentliggjort lokalplanforslag ved at give mulighed for nedrivning af bagbygningerne på ejendommen Lindegade 42. Ejendommen udgør nu et selvstændigt byudviklingsområde med mulighed for opførelse af boligbebyggelse i en etage med udnyttet tagetage.

Planforslagene er fremlagt til høring frem til den 23. januar.

REGION SJÆLLAND

PARCELLER - SANDBY: Næstved Byråd har vedtaget forslag til lokalplan 042 for et område til jordbrugsparceller i Sandby. Lokalplanen skal muliggøre udstykning af tre jordbrugsparceller fra den tidligere Sandby boldbane. Forslaget er fremlagt til offentlig høring fra 4. december og frem til 29. januar næste år. I forbindelse med offentlighedsperioden holdes der borgermøde torsdag den 10. januar. Derefter vil byrådet tage stilling til sagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094