23948sdkhjf

Ingeniør modtog rejselegat

Ingeniør Steen Larsen fra Slagelse Kommune modtog i går Asfaltindustriens Rejselegat på 25.000 kroner for sin evne til at finde praktiske løsninger i spændingsfeltet mellem teori og praksis og mellem offentlige og private aktører.

Det skete på førstedagen af Vejforum 2012 på Hotel Nyborg Strand, der fortsætter i dag.

Det er ikke mindst hans indsats i arbejdet med nationale vejregler, som belønnes. Steen Larsen står i hverdagen for vedligehold af asfalt i Slagelse Kommune og deltager altså desuden i arbejdet omkring udvikling af vejregler.

Steen Larsen blev valgt blandt flere kvalificerede kandidater af en jury bestående af Jens E. Pedersen fra Vejforum, Jesper Wraae-Bess fra Eurostar Danmark og direktør for Asfaltindustrien, Anders Hundahl.

For to år siden gik legatet til Charlotte Nyeng fra DOB for hendes arbejde med at udvikle miljørigtige vegetabilske bindemidler i asfalt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111