Over åen efter vand
Gennemføres oppositionens forslag vil det være et udslag af rendyrket politisk tyveri fra de bilister, der blev lovet, at når investeringen i Storebæltsforbindelsen var betalt, ville det blive næsten gratis at køre over, bortset fra de egentlige vedligeholdelsesudgifter.
Forslaget om at tage af Storebæltskassen kan kun opfattes som en erkendelse af, at økonomien bag Femernforbindelsen er så tyndbenet, at selv de mindste udsving skaber frygt for rentedøden. Man kan i øvrigt stille spørgsmålstegn ved, hvorfor andre projekter skal betale for den nye Storstrømsbro. Enten er den en del af Femernforbindelsen og skal finansieres som sådan, eller også er det en indre dansk forbindelse og skal betales enten via selvstændig brugerbetaling eller af skatteyderne. Og her dur regeringens plan om at konfiskere restbeløbet fra signalprojektet heller ikke. Andre projekter har behov for investeringer, og de vil ende i syltekrukken, hvis regeringen kommer igennem med sin finansieringsplan.
I sidste ende kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor politikerne overhovedet har valgt at lade nogen betale for at køre over Storebælt. Den eneste forskel på Storebæltsforbindelsen og andre motorvejsstrækninger er, at den går over vand i stedet for land. Derfor bør Storebæltsforbindelsen finansieres ligesom andre infrastrukturprojekter, og en løsning kunne være en generel motorvejsafgift - eventuelt i form af en mærkatordning, for alle danskere - og udlændinge.
Faktisk burde det slet ikke koste noget at køre over Storebælt, fordi det er en central forbindelse for alle. Det er gratis at køre over Sallingsund, Vejlefjord, Lillebælt - eller Dronning Louises Bro for den sags skyld.
At lade Storebæltskunderne betale for en ny Storstrømsbro vil være endnu et søm i kisten til en polarisering af Danmark - jyderne ned mod Tyskland, og Østdanmark mod Sverige.
Lad os nu i stedet holde sammen på tingene, og finde en fælles selvstændig finansiering af Storstrømmen, som godt kan være brugerbetalt, men af dem, der bruger den.
