23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN: Den 1. december skal Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune tage stilling til Lokalplanforslag "Hulgårdsvej" med tilhørende kommuneplantillæg.

Forslaget vil muliggøre opførelse af et opbevaringscenter på forpladsen foran Bellahøj Koblingsstation og fastlægger Bellahøj Koblingsstation som bevaringsværdig.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at forslagene vedtages med henblik på offentliggørelse i otte uger.

Bellahøj Koblingsstation ligger på adressen Hulgårdsvej 133, hvor den er placeret tilbagetrukket på grunden, hvilket giver et ledigt areal, der ønskes bebygget. Arealet fremstår i dag uplejet og som et hul i gadebilledet. Det foreslåede byggeri tager udgangspunkt i de omkringliggende bygninger – hovedsageligt koblingsstationen – i brug af materialer, farver med mere. Forslaget omfatter cirka 7.700 kvm serviceerhverv, fordelt på syv etager.

REGION sYDDANMARK

VARDE: Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommuneanbefaler nu over for byrådet, at Forslag til lokalplan - Helle Hallen med tilhørende miljøscreening vedtages og fremlægges til offentlig høring.

Forvaltningen har i samarbejde med repræsentanter fra Helle Hallen udarbejdet lokalplanforslaget, som giver mulighed for at udvikle faciliteterne omkring hallen. Lokalplanforslaget vil såldes gøre det muligt at etablere vandrerhjem og kontorerhverv i tilknytning til hallen.

Det er blandt andre advokat Jakob Saabye-Brøndum fra Agerbæk, som står bag byggeriet, der ikke belaster Helle Hallen økonomisk, skriver Jydske Vestkysten.

SØNDERBORG: Forleden var der deadline for at byde ind med forslag til, hvordan et nyt multikulturhus på havnefronten i Sønderborg skal se ud. Fem teams blev prækvalificeret til at byde ind, og nu efter deadline står Sønderborg Kommune med to spændende projekter, som der skal tages stilling til, skriver kommunen i en pressemedelelse.

Det ligger allerede fast, at både Bibliotek Sønderborg og Sønderjyllands Kunstskole flytter ind i det nye multikulturhus. Herudover har det tyske bibliotek udtrykt interesse for at leje sig ind i lokalerne.

Til at rådgive juryen har Sønderborg Kommune allieret sig med sin bygherrerådgiver Cowi samt to eksterne fagdommere fra henholdsvis Arkitektfirmaet Cebra og Arkitektfirmaet Møller & Grønborg. Vinderen af projektet bliver offentliggjort medio januar 2015. Når vinderen er fundet vil projekterne primo 2015 blive udstillet for offentligheden.

De samlede udgifter til byggeriet af multikulturhuset er budgetteret til cirka 100 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079