Rådgivere kritiske over for energihjælp
Den nye særlige grønne aktør gør det ikke som ønsket lettere for boligejerne at energirenovere, mener rådgivernes organisationer
Sådan lyder dommen fra de organisationer, som repræsenterer rådgiverne, over udformningen af Grøn Boligkontrakt, som er en del af regeringens vækstplan.
- Vi risikerer, at boligejerne ikke får prioriteret rigtigt. Det er om igen, lyder det fra Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Meldingen er den samme fra Danske Ark.
Ideen med Grøn Boligkontrakt, der nu har skiftet navn til BedreBolig, er, at det skal være nemmere for boligejeren at gennemføre energirenovering af boligen. Det er tanken, at boligejeren kan henvende sig ét sted hos en grøn aktør og få en samlet rådgivning om alle de tekniske forhold, den finansieringsmæssige side, og ikke mindst den praktiske gennemførelse af en energirenovering.
Det er hensigten, at den grønne aktør på et kvalificeret grundlag skal kunne tilbyde den private boligejer en samlet pakke til realisering af en energibesparende renovering, som indbefatter alle faser i en energirenovering lige fra kortlægning af boligens energimæssige tilstand, afdækning af boligejerens behov og muligheder, udarbejdelse af plan for energirenovering, udfyldelse af standarddokument og til selve udførelsen af energirenoveringen, herunder indhentning af tilbud fra håndværkere og styringen af energirenoveringsprocessen.
Grundlæggende god ide
Både FRI og Danske Ark har i høringssvar til Energistyrelsen udtrykt stærk kritik af udmøntningen af ordningen.
- Tankesættet med at hjælpe med at gøre det simpelt for forbrugerne at få overblik over potentialet ved at gennemføre energibesparelser og boligforbedringer er helt rigtigt, men det kræver, at rådgiverne har viden på området og er uafhængige, og det er der ingen garanti for, siger Henrik Garver.
For at blive BedreBolig-rådgiver skal de pågældende have en relevant uddannelse, for eksempel håndværksuddannelse, arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, have minimum to års erfaring inden for byggeri samt gennemgå en lovpligtig uddannelse af nogle få dages varighed.
- Det er bekymrende, at man laver en ordning, hvor håndværkere på baggrund af et firedages kursus skal kunne betjene boligejerne ud fra en helhedsorienteret tilgang ud fra boligejernes ønsker med hensyn til indeklima, energiforbrug, mere plads og bedre lys for eksempel. Der er brug for uafhængig rådgivning om, hvor boligejerne får mest for deres penge, og så glemmer man helt den værdiskabende fase med tæt dialog mellem rådgiver og boligejer. Det er for meget at forlange, at tømreren vil sige til fru Jensen, at hun skal vælge en anden løsning end den, tømreren selv har ekspertise til at udføre, siger konsulent Mikael Koch fra Dansk Ark.
Dårlige oplevelser
Dansk Ark mener, at ordningens opbygning er et anslag mod det veletablerede skel mellem uafhængige, kompetente rådgivere og de udførende virksomheder.
- Det er skidt for arkitektvirksomhederne men også for de private boligejere, som lader sig lokke af den statslige blåstempling til at tro, at deres tømrer kan gennemføre en kvalificeret og dækkende analyse af deres renoveringsbehov og herudfra finde de bedste, mest hensigtsmæssige løsninger. Det er også skidt for de udførende virksomheder, som pludselig skal håndtere et rådgiveransvar, som de ikke er vant til at håndtere eller nødvendigvis har forudsætninger for at løfte, siger Mikael Koch.
FRI mener, at hele ideen om at gøre det let og overskueligt for boligejeren ikke opfyldes.
- Ordningen løser ikke opgaven. Den er således ikke samtænkt med andre ordninger for energimærkningsordningen og AB Forbruger, siger Henrik Garver.
- For os handler det om at forbrugerne får best-value-for-money, men vi er bange for, at forbrugerne får dårlige oplevelser på grund af dårlige råd, og så har de 45 mio. kroner, der skal bruges til markedsføring af ordningen, gjort mere skade en gavn, mener han.
Både FRI og Danske Ark mener, at regeringen og Energistyrelsen bør trække i håndbremsen og tage en runde mere med alle involverede parter, inden man søsætter BedreBolig-ordningen.