Anlægsloftet holder
Men det har også holdt hårdt, og det er gået noget ud over byggebranchen og det aktivitetsniveau, som måske kunne have hjulpet en del af branchen lidt videre. Specielt de mindre og mellemstore virksomheder, som ikke rigtigt har kunnet tilkæmpe sig plads i de store projekter.
Og de besparelser, der nu er gennemført for at holde budgettet for næste år, er ingen undtagelse. Bygge- og anlægssektoren kunne faktisk godt bruge nogle af de ordrer på projekter, som nu er sparet væk eller lagt i mølpose til bedre tider.
På et eller andet tidspunkt må der til gengæld blive rigtigt travlt med at arbejde for kommunerne, for i disse år med besparelse på besparelse, så oparbejdes der et kæmpemæssigt efterslæb - og det gælder både på bygge- og anlægssiden. Mens statens vejnet er blevet vedligeholdt og udbygget, så ser det væsentligt anderledes ud på de kommunale veje.
Det samme sker på drift og vedligehold, samt nybyggeri af skoler og andre institutioner i kommunalt regi. Det trænger mange steder til et gevaldigt løft, selvom der faktisk også er blevet bygget nogle steder. Men det kræver jo, at der løsnes en anelse på de stramme bånd, der er lagt på kommunernes økonomi. Hvis man i stedet valgte at kigge lidt på statens finanser, så ville man se, at der i statslig regi også ville kunne spares rigtig mange penge - vel at mærke midler, som ikke rammer byggeriet med besparelser. Balancen er blevet skæv, og det bør politikerne være opmærksomme på.
Til gengæld er det rigtigt positivt, at nogle af kommunerne har valgt at fjerne dækningsafgiften, som kan være en direkte hæmsko for udvikling. Det eksempel burde andre følge. Der hentes fortsat 2,4 mia. kroner i dækningsafgift i 2014 i virksomhederne. Penge der kunne bruges helt anderledes aktivt i virksomhederne til at skabe arbejdspladser.
