23948sdkhjf

Borgerlig lejr ønsker byrder på dagsordenen

Er der borgerligt flertal efter næste folketingsvalg, så skal lettelser af erhvervslivets byrder tilbage på den politiske dagsorden, mener V, K og DF
Holder meningsmålingerne stik, og blå fløj vinder næste folketingsvalg, så vil der komme et øget fokus på erhvervslivets byrder, og hvordan disse kan nedbringes.

Det er både Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre enige om.

Da Venstre i september lancerede partiets finanspolitiske udspil, fik det følgeskab af et politisk oplæg, der rettede fokus på erhvervslivets byrder.

I oplægget foreslår partiet, at erhvervslivets byrder lettes med 10 procent inden 2020, svarende til en samlet lettelse på tre mia. kroner.

Et konkret mål for byrdelettelse bakkes op af de konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen.

- Det svarer fuldstændig til vores mål om at fjerne byrder løbende, så det svarer til 10 procent over de næste fem år. Det vigtige er, at der sættes klare mål, så det ikke bare bliver løs snak. Ved at sætte konkrete mål, tvinger man kommuner og stat til at efterleve det. Derudover ønsker vi et byrde- og skatte- og afgiftsstop for alle nye og små virksomheder de første tre år, siger han.

Brian Mikkelsen kritiserer, at den nuværende SR-regering ikke har ønsket at opstille mål for byrdelettelser i erhvervslivet.

- Når man afviser at sætte mål, så sker der desværre ikke så meget. Hver gang jeg er ude at besøge små og mellemstore virksomheder, fortæller de altid, at de bruger meget tid på byrder frem for at tjene penge og skabe job. Det er derfor på tide, at virksomhederne bliver forkælet, siger han.

Tilbage på dagsordenen

Også Dansk Folkeparti (DF) vil være med til at sætte byrdelettelser på dagsordenen. Igen.

For tilbage i 2011 fik partiet flertal i Folketinget for et beslutningsforslag, der pålagde den daværende regering at ændre indsatsen og strategien for at lette erhvervslivets administrative byrder på to områder:

Dels skulle virksomhedernes oplevelse af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering måles løbende mindst én gang årligt, og dels skulle virksomhedernes oplevelse af de administrative byrder og konsekvenser af lovgivning og regulering overordnet reduceres med 10 procent inden 2015 i forhold til 2010.

Det ligger derfor fint i forlængelse af beslutningsforslaget fortsat at have fokus på byrdelettelse, mener DFs erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

- Der er jo byrder, som virksomhederne er glade for, fordi det er med til at vurdere deres effektivitet eller prisleje. Men vi mener stadig, at der er grund til at sætte mængden af byrder ned. Gør man det, stiger konkurrenceevnen. Og det vil vi gerne være med til. Men der er desværre lang vej endnu. Lige nu ser vi, at byrdene stiger, og det er ikke den rigtige medicin. Det skal tilbage på den politiske dagsorden, siger han.

Hans Kristian Skibby mener, at byrder er særligt uhensigtsmæssige, når de for eksempel afholder en tømrermester i at tage en lærling ind.

- Det at have lærlinge skal ikke straffes med administrativt bøvl. Det kan for mange virke helt forskrækkende, at tage en lærling, fordi der følger en række administrative opgaver med. Det skal heller ikke være administrativt bøvlet, hvis en medarbejder bliver syg. Vi vil derfor med statsgaranti støtte at lette byrderne for erhvervslivet, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075