Minister om affaldsgebyr: Omsætning afgør gebyr
Kommuner har mange måder at fastlægge størrelsen på virksomhedernes affaldsgebyr, men der skal være "et rimeligt forhold mellem betaling og ydelse"
Det konstaterer miljøminister Ida Auken (SF), der dog over for Venstres Kim Andersen gør opmærksom på, at en sådan fastsættelse af gebyret "kan være i strid med de generelle principper for gebyrfastsættelse, herunder at der skal være et rimeligt forhold mellem betaling og ydelse".
Ministeren slår fast, at alle virksomheder, som ikke er fritaget fra at betale affaldsgebyr, betaler gebyr til dækning af omkostningerne til de kommunale ordninger for virksomheder.
Væsentlig rolle
Det er kommunen, som fastsætter og opkræver affaldsgebyrer, der er sammensat af flere elementer og fastsættes enten som et gennemsnitsgebyr eller ud fra kriterier, som afspejler, hvor meget affald den enkelte virksomhed producerer.
- Det kan eksempelvis være størrelsen på den container, som virksomheden benytter til sit dagrenovationslignende affald. Jeg har ikke kendskab til, at nogle kommuner har valgt at anvende årlig omsætning som et kriterium i gebyrfastsættelsen. Virksomhedernes årlige omsætning spiller derimod en væsentlig rolle i en af fritagelsesreglerne. Efter affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder med en årlig momsomsætning eller lønsum på under 300.000 fritages for at betale affaldsgebyr, forklarer Ida Auken.
Der er en forskel
Direkte adspurgt, om der "er væsentlige forskelle mellem affaldsgebyret og erhvervsbeskatning", svarer ministeren:
- Ja, der er forskel på affaldsgebyrer og erhvervsbeskatning. Det som kendetegner et gebyr er, at der er tale om betaling for en konkret ydelse, hvor størrelsen af gebyret modsvarer den ydelse, som virksomhederne eller borgerne får. Det gælder også affaldsgebyret. Borgere og virksomheder betaler over affaldsgebyret for en ydelse, som blandt andet består i etablering af affaldsordninger, indsamling af affald, affaldsplanlægning, information og konkrete anvisninger. For skattebetaling gælder modsat, at der ikke er en direkte modydelse for den skat, den enkelte virksomhed eller borger betaler, men at skatten finansierer en række offentlige opgaver, som for eksempel sygehusvæsenet. Samtidig har en række skatter og afgifter, som for eksempel de grønne afgifter, til formål at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder, slutter Ida Auken.
