23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

HEDEHUSENE: Høje-Taastrup Byråd har vedtaget lokalplan 4.39 for rækkehusbebyggelser ved Charlotteager i Hedehusene endeligt.

Lokalplanen åbner mulighed for, at boligejerne kan modernisere deres ejendomme og hermed også foretage enkelte ændringer i facadernes udtryk.

Byrådet har ved samme lejlghed godkendt et forslag til lokalplan 2.19.9 for hjørnet Halland Boulevard-Blekinge Boulevard i Høje Taastrup

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at sikre, at en konkret udviklingsorienteret erhvervsvirksomhed kan indpasses i området.

REGION SJÆLLAND

SLAGELSE: Slagelse Kommune er midt i idéfasen om Tidselbjergets udvikling. Tidselbjerget er navnet på projektet om bæredygtig byudvikling nord for Valmuevej i Slagelse. Her er det planen, at der inden for 20-25 år skal bygges omkring 500 boliger i et nyt boligområde, der udvikles med særlig respekt for naturen og det flotte landskab på stedet.

Idéfasen blev indledt med et inspirationsmøde, og næste arrangement er den 6. februar, hvor Slagelse Kommune afholder en workshop for 20-25 deltagere.

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG: Viborg Byråd har vedtaget en lokalplan for et område til almene formål og boliger ved Aarestrupvej i Karup endeligt.

Lokalplanen udlægger området ved det tidligere Karup rådhus til almene formål og liberale erhverv. Området øst herfor udlægges til boliger i form af tæt-lav eller åben-lav boligbebyggelse samt liberale erhverv mod Aarestrupvej. Der kan etableres op til 15 boliger.

REGION NORDJYLLAND

HOBRO: Fysioterapifællesskabet Benefit Hobro vil i løbet af det næste års tid opføre et nyt moderne sundhedshus ved siden af fællesskabets nuværende domicil i H.I.Biesgade 6 i Hobro.

Det nye sundhedshus skal blandt andet have et varmtvandsbassin, tre træningssale og 15 behandlingsrum af forskellig art.

Huset bliver næsten selvforsynende med energi og får blandt ande solcelleanlæg på taget.

Tegnestuen Blåkilde har tegnet huset.

HJØRRING: Boligselskabet af 1964 vil opføre to boligblokke på henholdsvis syv og ti etager med sammenlagt 52 boliger på Bispetorvet i Hjørring.

Hjørring Byråd gav grønt lys for byggeriet tilbage i 2010, og nu har et flertal i byrådet også sagt god for at stille den ansøgte lånegaranti.

Boligselskabet regner med at bygge for godt 88 mio. kr.

AALBORG: Aalborg Byråd har godkendt Kommuneplantillæg 7.006 og lokalplan 7-1-104.

Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra grundejeren og skal skabe mulighed for, at området kan udnyttes til åben-lav boligbebyggelse. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af cirka 58 parcelhuse.

Der kan klages over retlige spørgsmål til Natur- og og Miljøklagenævnet indtil 29. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14