Olaf Bahn Isolering A/S
Resultatet efter skat steg 54 procent til 4,8 mio. kroner. Den vækst på bundlinjen skyldes en kombination af væksten i bruttofortjenesten samt omkostningsreduktioner inden for administrationen. Samtidig er de finansielle indtægter steget ganske meget.
Balancesiden udvikler sig også i den rigtige retning, idet egenkapitalandelen er steget fra 19 procent i 2012 til 27 procent i 2013.
De kortfristede gældsforpligtelser er faldet fra knap 19 mio. til knap 15 mio. kroner, og det skyldes først og fremmest et fald i gælden til kreditinstitutter.