Parcelhusene bliver Danmarks næste store energiudfordring
Eksempelprojekter under Realdania Byg og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger kan inspirere tusinder til at spare på energien
I en ny publikation fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, ved navn ‘Energimærket - din nye bedste ven’ er der råd til den professionelle håndværker om rationelle løsninger og et godt samarbejde med for eksempel boligejere.
Og behovet er enormt, fortæller flere undersøgelser, blandt andet fra Realdania Byg, der står bag en stor kampagne om forbedringer af danske parcelhuse, som der findes halvanden million af.
Mange af dem er både 40 og 50 år gamle og trænger overalt i landet til en kærlig energioptimerende hånd, der - som eksempelprojekter fra Tilst viser - kan kombinere god arkitektur med energibesparelser.
Nyt liv og lys
I Aarhus-forstaden Tilst har Realdania Byg i det ambitiøse projekt givet parcelhuse nyt liv og lys, nærmest alene ved at udnytte dagslyset bedre. Der blev etableret løsninger med ovenlys og større vinduesflader, som kunne udnytte solens varme og minimere forbruget af kunstigt lys.
Rigtigt første gang
Og så handler det om at forberede sig:
I det seneste nummer af “træ" fra Træsektionen under Dansk Byggeri, siger arkitekt Jørgen Søndermark:
- Når man gør noget, skal man gøre det maksimalt. Har man kun råd til trelagsvinduer på en enkelt væg, er det bedre end at sætte knap så energirigtige vinduer i hele huset. Dem får man nemlig aldrig skiftet ud igen.
Men hvad med indeklimaet i de nye tættere huse?
Et demonstrationshus i Tilst blev efter udskiftning af vinduer og tætning af facaden forsynet med automatisk ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Varmegenvinding
Det var for nogle år siden et gråt og usikkert område i indsatsen for at spare mere på energien og spare vores klode for yderligere CO2-udslip: For med de nye tættere huse blev det afgørende fortsat at kunne ånde og ikke mindst lade huset ånde, så ikke kuldeproblemer skulle erstattes af dårligere indeklima, skimmelsvamp og andet djævelskab.
Løsningen blev mange steder - efter flere år med eksperimenter med mekanisk ventilation - automatiske ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Det sikrer, som i eksempelhuset i Tilst, en stabil udskiftning af luften, og at den varme, som husets beboere producerer, bliver i huset. Anlægget sørger automatisk for frisk luft til beboerne, og samtidigt bliver cirka 85 procent af varmen i den brugte luft, der suges ud af huset, overført via en varmeveksler til den friske luft, der blæses ind. Dermed sikrer anlægget, at CO2-niveauet i huset holdes nede, og at der samtidigt fjernes fugt.
