Ny strategi uden den store ståhej
Strategien så dagens lys uden den store politiske ståhej. Den var lovet som en del af regeringsgrundlaget og blev leveret i al stilfærdighed. Strategien bygger på Brundtlandrapportens principper om økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Der peges på 24 konkrete fokusområder og mål, der skal sikre en bæredygtig udvikling.
Regeringens strategi og den måde, strategien blev lanceret på, kan bedst opfattes som en "pligtleverance", der helst ikke skal udfordre de allerede fastlagte politiske mål og rammer.
Båden skal ikke rokke for meget!
I forhold til byggeerhvervet peges der i regeringens bæredygtighedsstrategi på, at byggeriets skal levere et bidrag til at realisere omstillingen til et fossilfrit samfund.
For el- og varmeproduktion skal allerede i 2035 – om bare 20 år – være uafhængig af fossile energikilder! Dette mål skal realiseres via initiativerne i energirenoveringsstrategien, som blev lanceret i foråret – og som via en række initiativer skal reducere energiforbruget i de bestående bygninger med 35 procent. Altså ikke noget nyt.
Her ud over stilles det i udsigt, at der, som led i den kommende byggepolitiske strategi, vil komme bud på bæredygtige tiltag i forhold til byggeriet.
Jeg vil gerne tilslutte mig dem, der er en smule skuffet over ambitionsniveauet i regeringens strategiplan og fraværet af konkrete nye initiativer, der kan understøtte en bæredygtig udvikling både i Danmark og for kloden. Skåltaler og glittet papir gør det ikke, der skal reelle handlinger til.
I Dansk Byggeri har vi netop lanceret en ny miljøpolitik, hvor vi giver en række bud på byggeriets bidrag til en bæredygtig udvikling. Det sker med afsæt i en erkendelse af, at byggeerhvervet leverer 30 procent af alt affald, og at bygninger står for 40 procent af energiforbruget.
Affald skal gå fra være noget, vi bare brænder af eller deponerer, til noget vi fremadrettet genanvender. Vi skal have styr på farlige stoffer og materialer, der skal fjernes ved kilden for at sikre en effektiv genanvendelse af affald.
I forhold til at reducere energiforbruget i bygninger har vi i Dansk Byggeri flere gange efterlyst bindende mål for energieffektivisering på både EU og nationalt niveau. Det offentlige kunne gå foran og opstille mål for energieffektivisering af deres bygninger.
I EU er der gennem de seneste år arbejdet så konkret med bæredygtighed, at der er udviklet standarder, der definerer bæredygtighed.
Byggevareforordningen, der trådte i kraft den 1. juli 2013, har et såkaldt "syvende væsentlighedskriterie", der netop er bæredygtighed. Det betyder, at der i de kommende år, som supplement til de europæiske standarder for byggevarer, skal indarbejdes retningslinjer for miljøvaredeklarationer. Og der er allerede udviklet certificeringssystemer, så producenter kan levere miljøvaredeklarationer på byggematerialer og samlede byggerier. Det skaber muligheden for en konkret efterspørgsel af bæredygtige løsninger.
Hvis vi bare ser et år ud i fremtiden, så skal et nyt udbudsdirektiv fra EU implementeres her i Danmark. Det betyder, at der for alt offentligt støttet byggeri vil være krav om dokumentation af bæredygtighed for byggeri og renoveringer.
Bæredygtighed vil i udbud indgå som et tildelingskriterie. Der skal derfor udarbejdes metoder, som gør os i stand til at afgøre, om en given løsning er mere eller mindre bæredygtig end en anden løsning. Bæredygtighed bliver simpelthen en konkurrenceparameter.
Med afsæt i ovenstående eksempler fra byggeriets verden kunne man godt have forventet, at regeringen havde fremlagt en lidt mere ambitiøs og - frem for alt - handlingsorienteret strategi for en bæredygtig udvikling.
