Blandede karakterer til miljøpolitik
Miljøpolitikken fra Dansk Byggeris hånd bliver modtaget med både ris og ros fra en række miljøeksperter
Mens Morten Birkved, lektor ved Institut for Management Engineering på DTU placerer miljøpolitikken i bunden af karakterskalaen grundet manglende fokus på innovation, roser professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse indholdet og placerer den i toppen af skalaen.
Per Heiselberg, professor ved Institut for byggeri og anlæg på Aalborg Universitet står midt imellem de to.
Han fokuserer på, at miljøpolitikken indeholder de rigtige punkter, men at den ikke er overraskende.
- Den er meget forventelig. Den er gennemsnitlig god, siger han.
At punkterne imidlertid er de rigtige, er Ellen Margrethe Basse enig i.
- Jeg synes, at det er en udmærket miljøpolitik, der står på flere ben. Det første og mest centrale ben er pointen om, at miljølovgivning skal være mere helhedsorienteret med fokus på forebyggelse af miljøproblemer i byggeprocessen. Det er samtidig brancheorganisationens målsætning, at der bliver tale om en forståelig og anvendelig lovgivning, som hverken er bureaukratisk eller omkostningstung. Den målsætning passer fint overens med det arbejde, der er igangsat i Miljøministeriet, siger hun og fortsætter:
- Ministeriet er lige nu ved at gennemgå sin egen lovgivning. Men da ikke alle byggebranchens miljøforhold er reguleret under Miljøministeriet, er det selvfølgelig problematisk, at ikke alt kommer med i gennemgangen. Som jeg læser miljøpolitikken, så ønsker Dansk Byggeri jo netop, at det hele kommer til at hænge bedre sammen, og det synes jeg er den rigtige tankegang.
Ben nummer to og tre går ifølge Ellen Margrethe Basse på genanvendelse og efteruddannelse:
- Det andet ben er bevidstheden om de konkrete muligheder, der er for mere genanvendelse på den enkelte bygge- og anlægsplads, hvor det er muligt. Ressourceeffektivitet ved nyttiggørelse af genbrugsmaterialer på stedet er også et af de mål, som den rette lovgivning kan sikre. Det tredje ben er behovet for efteruddannelse af dem, der skal realisere helhedstænkningen i den praktiske udførelse. Det er også vigtigt.
Ønsker til politikken
Hun mener ikke, at det er rigtigt, at miljøpolitikken ikke er ambitiøs nok. Ellen Margrethe Basse kunne imidlertid godt tænke sig mere fokus på energieffektivitet som en integreret del af miljøpolitikken.
- I EU’s politikker er der mere fokus på en sådan sammenhæng, end vi har i Danmark. Her kan brancheorganisationerne spille en central rolle ved at efterlyse mere sammenhæng på tværs af ministerierne, siger hun.
Per Heiselberg derimod ønsker mere fokus på interaktion med bygherre og rådgivere, da de spiller en betydelig rolle for de udførende virksomheders handlemuligheder, mens Morten Birkved netop savner fokus på innovation.
- Først og fremmest er det selvfølgelig positivt, at de har udformet en miljøpolitik, og at de opstiller mål på området. Men det eneste, der virker ambitiøst og fremadskuende er, at de vil udvikle metoder og processer (til at sikre miljømæssige forbedringer red.). Men at de så bruger eksempler fra teknologier, der allerede benyttes, er ikke godt nok, siger han og fortsætter:
- Miljøpolitikken er ikke så fremsynet. Der mangler innovation, og det er ærgerligt, for det er det, der for alvor rykker noget. Der skal mere nytænkning til. Miljøpolitikken fremstår som business as usual krydret med lidt bæredygtigt byggeri.
Også Per Heiselberg ser en mangel på fokus på innovation i miljøpolitikken, men tillægger det ikke samme negative betydning som Morten Birkved.
- Det er rigtigt, at hvis man kigger på eksemplerne i miljøpolitikken, så er der tale om metoder og processer, der allerede bliver anvendt - men det gælder ikke hele branchen. Mange af metoderne er ikke gjort mainstream. Derfor er det for mig at se ligeså vigtigt at få bagenden med i niveau, som det er at skubbe forenden mere frem, siger han og fortsætter:
- Og det ser ud til at være netop den strategi, som Dansk Byggeri har valgt. Og det er legitimt nok.
Dansk Byggeri reagerer
Prioriteringen nikker Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri genkendende til.
- Det, at vi har udviklet en miljøpolitik er på ingen måde business as usual. Business var, at der var forskellige og modsatrettede holdninger blandt vores medlemsvirksomheder, når det gælder synet på hvilken retning, vi skal gå på. Miljøpolitikken er en start til en rettesættelse af, hvordan vi skal arbejde mere strategisk med det her område, siger han og fortsætter:
- Vi vil også gerne arbejde med innovation, men først har det handlet om at skabe en ensretning og hæve niveauet. Vi vil selvfølgelig gerne forfølge de ting, der skaber værdi for vores medlemmer, og her spiller innovation en klar rolle. Derfor forestiller jeg mig også, at den del vil fylde mere senere. Men nu har vi lavet en miljøpolitik i den eksisterende form, som vi skal have til at virke. Vi skal nå de målsætninger, vi har sat os, og så skal vi have sat nye mål. Vi har ikke bare lavet en folder, og så er det det. Det er et løbende arbejde.
Netop arbejdet med at implementere politikken, er ifølge Per Heiselberg det vigtigste for at vurdere betydningen af udformningen. Først der kan man reelt vurdere, om miljøpolitikken batter.
- Det er nemt nok at lave en politik. Det svære ligger i at gennemføre den. Først derefter kan man konkludere, om de reelt tager ansvar for den bæredygtige udvikling, siger han og fortsætter:
- Kan Dansk Byggeri være med til at klæde virksomhederne på, så kan det potentielt have stor betydning for miljøet, men de kan ikke gøre det alene.
Simon Stig-Gylling glæder sig alt i alt over de forskellige reaktioner, og at politikken bliver diskuteret.
- Jeg kan kun opfordre til, at den bliver diskuteret yderligere, siger han.
