23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

BALLERUP: Ballerup Kommune har nu afsluttet det årlige bygningssyn, og der er foretaget en prioritering af aktiviteter for bygningsvedligeholdelse 2015. Kultur- og Fritidsudvalget sagde forleden god for de foreslåede tiltag for bygningsvedligeholdelse 2015.

Blandt de planlagte arbejder i 2015 er fugtsikring langs fundamenter på Kulturhus Måløv og facaderenovering samme sted, renovering og efterisolering af tag på Ballerup Bibliotek samt etablering af en udvendig handicaplift på Lautrupgaard.

REGION SYDDANMARK

VEJLE: Vejle Byråd har godkendt projektforslaget for Egtved Idræts- og Multicenter og godkendt at projektet sendes i udbud.

Byrådet afsatte oprindeligt 12 mio. kroner til projektet, hvortil kommer yderligere 2,5 mio. kroner, der er afsat i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015. Samtidig er det lykkes Egtvedhallen at indsamle et større beløb gennem lokale bidrag samt bidrag fra fonde med flere, herunder 4,250 mio. kroner fra Lokale og Anlægsfonden, således at der samlet set er et beløb på cirka 28,5 mio. kroner eksklusive moms til rådighed for projektet.

GPP Arkitekter A/S som totalrådgiver og Hundsbæk & Henriksen A/S som underrådgiver har udarbejdet projektforslaget til den ny Egtvedhal, der indebærer, at der etableres et Idræts- og Multicenter, der indeholder faciliteter til holdidræt, fitness, aktivitetslokaler, mødefaciliteter, café, køkken, omklædning og serviceområder. Der er udover idræt også plads til et fitnessmiljø samt plads til kulturarrangementer såvel store som små. Multihallen tænkes således også anvendt til større arrangementer som koncerter, messer, stormøder med mere. Centret indeholder ligeledes en idræts-sfo, hvor der udover idrætsaktiviteter er mulighed for værkstedsaktiviteter og kreative aktiviteter i halorådet.

VARDE: Varde Byråd har godkendt et forslag til lokalplan for et ridecenter ved Lønne.

lokalplanforslaget giver mulighed for at videreudvikle og fremtidssikre Nymindegab Ridecenter ved at opføre kursistboliger med tilhørende faciliteter i tilknytning til ridecentret.

REGION MIDTJYLLAND

SKIVE: Skive Byråd har godkendt et forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan for et boligområde ved Viborgvej.

De to planforslag har til formål at skabe de planmæssige forudsætninger for et nyt etageboligbyggeri i området ved Viborgvej 77-81 i Skive. Byggeriet er skitseret til at bestå af 35 boligenheder fordelt på to rækkehusbebyggelser.

Der åbnes desuden mulighed for etablering af mindre, ikke generende erhverv som naturligt kan indpasses i boligområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109