Anlægsnyt
HADSUND: Hadsund Roklub har søgt om et anlægstilskud på 400.000 kroner til udskiftning og udvidelse af klubbens bådebro, som efter mere end 30 års brug er nedslidt. Hadsund Byråd tager stilling til ansøgningen den 30. oktober.
SØ - VIBORG: Viborg Byråd skal på sit møde den 29. oktober tage stilling til frigivelse af anlægsmidler til et forprojekt for restaurering af Rødsø, der ligger i Skals Å systemet mellem Løvel og Vammen. Søens bund er dækket af et tykt lag løs slam, der hindrer vækst af undervandsplanter i søen.
Der er i anlægsbudget 2014 2017 afsat 319.000 kroner til forprojektet, som skal belyse hvilke muligheder, der er for at forbedre søens tilstand, for eksempel ved at fjerne slamlaget i søen. Det indstilles til byrådet, at de 319.000 kroner frigives.
REGION SJÆLLAND
RENSEANLÆG - ODSHERRED: Odsherred Byråd skal på sit møde i morgen beslutte, om lokalplan nr. 2014-42 Tengslemark Rensningsanlæg skal vedtages endeligt.
Lokalplanen fastlægger anvendelsen samt indeholder bestemmelser for bebyggelsens og anlæggets tilpasning i landskabet.
REGION SYDDANMARK
TORV - ARNUM: Haderslev Byråd skal på sit møde i morgen blandt andet se på et anlægsønske fra Højrum Sogns Borgerforening om byforskønnelse i Arnum. Højrup Sogns Borgerforening (HSB) ansøger Haderslev Kommune om medfinansiering på et forskønnelsesprojekt i Arnum by, der omfatter etablering af et lille bytorv i Arnum by på areal tilhørende Haderslev Kommune. Udgifterne til projektet har borgerforeningen opgjort til cirka 150.000 kroner, og heraf har foreningen selv de 75.000 kroner.